BUNDLINJE Den danske afdeling af den internationale autoglas-aktør, Carglass, ejet af Belron i Luxembourg, har været gennem en omlægning til mere digitalisering. Og det har været medvirkende til Carglass A/S’ første overskud på 3,5 millioner kroner efter mange års millionunderskud.
Administrerende direktør Carina Bukkehave forklarer over for Motor-magasinet, hvad der ligger bag ændringerne.
- Det er meget svært at tjene penge på autoglas-markedet i Danmark i forhold til for eksempel Sverige og Tyskland, der opererer med helt andre priser. Vi har nu været rundt om hele "kunderejsen" og fået et digitalt flow på plads. Det er sket efter investering i robotter og et nyt ERP-system for at kunne yde optimal service med lave omkostninger. Vores moderselskab, Belron, har understøttet os, for alle har naturligvis været interesserede i positive regnskabstal, og derfor er vi super stolte af vores overskud i 2019, forklarer Carina Bukkehave.
Carglass: Svært at tjene penge i Danmark
Den store glas-samarbejdspartner for forsikringsbranchen mister også kunder i et hårdt presset marked men havde i 2019 overskud for første gang i flere år.