23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Debat: Elbilulykker er på vej på værkstederne

Det er nu elbilerne kommer for alvor. Derfor skal eftermarkedet opgradere færdigheder og sikkerhedsudstyr. Direktør i SKAD, Thomas Krebs påpeger problemerne og kommer her med løsningsforslag.

DEBAT Autoskadebranchens organisation, SKAD, har i efterhånden mange år gjort opmærksom på, at der er behov for mere fokus på uddannelse og specielt også efteruddannelse indenfor el- og hybridkøretøjer. Med L-ion batteriet er der kommet udfordringer, vi i branchen skal tage alvorlige - her er højspænding i bilerne en afgørende del. SKAD er en del af en arbejdsgruppe, der omfatter flere styrelser, beredskabet og politikere, for at belyse og håndtere udfordringerne, herunder ikke mindst eksplosion og brand.

Vi bør i Danmark ikke opfinde egen dyb tallerken, men tage udgangspunkt i allerede etablerede uddannelser fra det nærliggende udland. Tyskland er et af de lande, hvor man allerede i 2013 har opgraderet uddannelsen - og nu opgraderer tyskerne yderligere.

De tyske kurser foregår over tre trin: Trin 1 med elektrisk forståelse og mindre serviceopgaver - vi mener, at autolakerere hører med her. Trin 2 om højspændingssystemer. Og trin 3 om højspændingssystemer, der står under strøm - dette sidste kursus omfatter også trafikskadede køretøjer.

SKAD mener, at karrosseriværksteder bør have mindst en medarbejder, der har opnået denne uddannelse. Desværre findes dette uddannelsestrin endnu ikke i Danmark.

Samtidigt skal man sikre karantænezoner ved værkstederne, som sikres i henhold til guidelines. Guidelines kan gratis downloades fra SKAD’s hjemmeside.

Dette-indlæg skal gøre opmærksom på de mange farer ved trafikskadede el- og hybridbiler. For at imødekomme de stigende politiske krav om, at flere af disse biler skal køre på vejene, skal eftermarkedet, men i øvrigt også genbrugsstationer, opgradere sine færdigheder og investere i det fornødne sikkerhedsudstyr.

SKAD går ind for en egentlig lovgivning, både hvad angår arbejdsmiljø, krav til håndtering af el/hybridkøretøjer, samt krav til sikkerhedsudstyr og uddannelse.

Kun på denne måde kan der indføres regelsæt, der sikrer at både bilejerne, medarbejderne, virksomheden og omliggende bebyggelser sikres.

Alt for mange, som ikke har den fornødne viden og kompetence, håndterer disse køretøjer, hvilket vil føre til uheld før eller senere. Dette skal så vidt muligt undgås.

Ing. Thomas Krebs, direktør i SKAD, er uddannet ingeniør på området, og har med baggrund i både erhvervserfaring og indsamlet viden fra andre AIRC International lande, udarbejdet elbils-guidelines til både lak- og karrosseriværksteder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.137