FORENKLING - Vi risikerer at bilsalget bliver låst, indtil der bliver taget en beslutning. Jeg har ikke de store refleksioner over de enkelte forslag, jeg er nødt at vente og se på, hvad de konkrete beslutninger kommer til at betyde af ændringer på vores prisstruktur. Skulle man ændre, så hybridbilerne bliver billigere, er det fantastisk, for så kan vi sælge flere biler. Men i mellemtiden sælger vi intet.
- Jeg ved ikke, om jeg havde håbet på noget mere konkret, men måske, at de have lært af de sidste gange, hvor bilmarkedet lukkede ned. Man kunne håbe, at de holdt forhandlingerne for lukkede døre. Det er dejligt at se, at alle vil den grønne vej, men i det øjeblik, at en politiker siger noget, så taber vi rigtig meget.
- Norge har momsfritaget deres elbiler, men jeg tror ikke, at man vil gøre det i Danmark, når man i forvejen har fjernet afgiften på de biliigere elbiler. Mange af vores kunder tror faktisk, at der stadig er afgift på de billige elbiler, så med mindre man fjerner momsen eller giver et tilskud, vil prisen på de billigste elbiler være den samme. Der kan være en fidus i at gøre plugin-bilerne endnu billigere, og det ville jo være godt.
- Man kunne håbe på, at de denne gang lytter til, hvad bilbranchen siger og laver en teknisk baseret registreringsafgift, som alle har efterspurgt længe. Det er for kompliceret, og jeg frygter lidt, at man tager de eksisterende komplicerede regler og komplicerer dem endnu mere. Vi trænger til, at man tager træet op med roden og starter forfra. Og så vil det nok være sådan, at dem, som vælger el- og hybridbiler bliver hjulpet, og dem som ikke gør bliver straffet. I sidste ende er det prisen på bilerne, som afgør, om det bliver en succes eller ej, for hvis priserne er rigtige kommer den grønne bølge af sig selv.
"Lyt nu til bilbranchen"
KOMMENTERER TIL ELDRUP-RAPPORTEN: Morten Hansen, Salgschef, Krogsgaard-Jensen Biler, København N