23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elon Musk er verdens fjerderigeste mand

88 milliarder dollar - eller godt 550 milliarder danske kroner er Tesla-stifteren god for. Han er dermed den rigeste bilmand.

FORMUE Tesla topchefen og stifter, Elon Musk er ifølge Bloomberg Billionaires Index god for 88,8 milliarder dollar svarende til 554 millarder danske kroner. Kun Amazons Jeff Bezos, Microsofts Bill Gates og Facebooks Mark Zuckerberg er rigere end ham. Musk har overhalet modekongen Bernard Arnault (LVMH), som nu skal lide den tort kun at være verdens femterigeste person.

Elon Musks formue er vokset kraftigt efter de seneste stigninger i Teslas aktiekurser, som lukkede på 1.650 dollar i mandags, tæt på en rekordhøj for virksomheden. Værdistigningen øgede Musks formue med 7,8 milliarder dollar. I 2020 er Musks formue vokset med 57,2 milliarder dollars i 2020 ifølge Bloombergs beregninger.

Formue vokser
Men formuen stiger sandsynligvis endnu mere i den nærmeste fremtid. Aktieanalytikere venter, at Tesla-akien vil stige yderligere - og Elon Musk anden succeshistorie, rumfirmaet SpaceX, ventes at øge sin markedsværdi til 46 milliarder dollars.

Man skal langt ned på listen, før de næste mangemilliardærer findes inden for bilindustrien. På henholdsvis en 65.-plads og en 110.-plads findes BMW-arvingerne Susanne Klatten og Stefan Quandt med en formue på henholdsvis 19,3 og 15,2 mia. dollar.

Den bedst placerede dansker er Niels Louis-Hansen (Coloplast), der er nummer 200 på listen, og som har 9,5 mia. dollar at hygge sig med.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174