23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vækst i bilpleje for Würth

Trods et svært marked i en tid, hvor bilpleje- og klargøringsområdet har trange kår, er der fremgang hos Würth på området.

TILPASNING Den store aktør i blandt andet kemi til autobranchen, Würth Danmark A/S, er kommet stærkere igennem de seneste par måneders samfundskrise under coronaen og fortsætter sin positive udvikling. Würth er kendt for at understøtte bilplejemarkedet med produkter af høj kvalitet, men lige så meget for sin specialistviden samt kurser.

Lancering af nye produkter

Lige nu har Würth fokus på lancering af nye produkter til kunderne, blandt andet med produkter inden for keramisk coating.

- Vi understøtter fortsat markedet og vores samarbejdspartnere med produkter af høj kvalitet. Vi anser det som en af vores fornemmeste opgaver at bidrage til vores kunders forretning. Særligt nu er det vigtigere end nogensinde før, fortæller Søren Graabach, markedschef for Auto/Cargo-området i Würth.

Kompetence i udvikling

Würths spidskompetence udmærker sig især ved forretningsudvikling sammen med kunderne omkring flere indsatsområder, hvor virksomheden bidrager til værdiskabende samhandel med slutkunden.

- Vi styrker kundens forretning med udgangspunkt i, hvad der bringer værdi - ikke kun mersalg for mersalgets skyld, pointerer Søren Graabach.

Leverandør af specialviden

Trods et udfordret marked og de seneste måneders samfundskrise har Würth oplevet stor vækst i sit bilplejeprogram.

- Det skyldes blandt andet lanceringen af den keramiske coating samt vores gentagne dialog med kunder, som ser fordelene og vælger Würth til - trods krisen, siger Søren Graabach.

Han understreger, at Würth har et rigtig stærkt specialistteam i sin trup, og at andelen af specialister inden for Auto/Cargo-området udgør hele 25 procent. Det gør, ifølge firmaet selv, Würth til den stærkeste leverandør i Danmark på specialistviden inden for området.


BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|