Brug for flere lærlinge - også midt i en krisetid
Corona-krisen har ikke været venlig ved lærepladserne. I forvejen havde lærepladser trange kår i branchen, hvor mange tusinde svende frygtedes at mangle i år 2025, men det er klart, at en situation, som den vi er i netop nu, ikke forbedrer disse kår. Lærepladserne mangler stadig!
Juraklummen går på skift mellem juristerne hos henholdsvis AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd. Klummerne er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. I denne uge skrives klummen af Johanne Berner Hansen, juridisk chef, advokat, Dansk Bilbrancheråd.
JURA Der kan være mange grunde til, at en virksomhed ikke ønsker at have en lærling - lige fra udfordringer, der udspringer af den klassiske generationskløft (som vel egentlig altid har været der?), over fysiske forhold på værkstedet til værkstedets sammensætning af arbejdsopgaver.
Når vi trækker en Corona-nedlukning ned over et i forvejen trængt marked for lærepladser, så bliver det heldigvis en situation, som vækker politikernes opmærksomhed.
Der blev længe - alt for længe, efter min smag - forhandlet om, hvordan lærlinge skulle håndteres under især hjælpepakken om hjemsendelse på lønkompensation. Men da der langt om længe kom en beslutning om lærlinge, så viste det sig, at de faktisk kunne hjemsendes teknisk, men stadig udføre arbejde på værkstedet, som led i deres uddannelsesforløb.
Det betød, at arbejdsgiver kunne få lønkompensationen som en slags "præmie" for at have taget en lærling, når nu krisen ramte. Præmien blev dog kun udbetalt, hvis arbejdsgiver i alt - dvs. inklusive lærlingene - hjemsendte 30 % af sin arbejdsstyrke, målt på hoveder.
Flot aftale
Den 28. maj kom endnu et incitament til at arbejdsgiverne beholdt lærlinge - eller endnu bedre: tegne nye aftaler. Incitamentet kom i form af en tilskudsordning for lærlinge i perioden fra 1. maj 2020 til 31. december 2020. I tilgift hertil blev "dummebøden" for ikke at tage lærlinge taget op til revision, og aftaleparterne var derudover enige om, at tiden er moden til helt at ændre AUB-systemet. Endelig blev også tilskuddet fra AUB til lærlinge på skole forhøjet, så der nu kommer mere end 100 % af lønudgiften tilbage.
Alt i alt: En virkelig flot aftale.
Værkstederne betalte selv
De penge, der skal bruges til at finansiere de forskellige løsninger, kommer fra arbejdsgiverne selv, og derfor er det så som så med "gave-elementet" i aftalen. Arbejdsgiverne får med andre ord bare de penge tilbage, som de igennem årene har opsparet under AUB-systemet - men derfor er det bestemt glædeligt, at man endelig har fået øje på den pengetank, der ligger her. En pengetank på 5.4 mia. kroner helt præcist.
Helt præcist indeholder aftalen, at der for eksisterende lærekontrakter opnås et tilskud op 75 % af lønnen. Nye kontrakter deles op i korte og lange aftaler. Lange aftaler må forstås som alle de, der giver lærlingen et svendebrev - dvs. både til mekaniker og montør, og uanset om der er tale om en helt grøn lærling, der kommer fra grundforløbet, eller en lærling, der måske kun mangler 6 måneder af sit uddannelsesforløb.
Formålet med opdelingen på aftaletyper er at belønne de aftaler, der skaber en uddannelsessikkerhed for lærlingen.
Korte aftaler giver et tilskud på 45 %, mens de lange, ordinære, aftaler giver et tilskud på 90 %.
Den nærmere ansøgningsproces m.v. afventer nu lovgivning samt IT-udvikling i AUB-systemet. Noget, som man måske kunne forvente, at det hundedyre IT-system, der blev etableret i forbindelse med indførelsen af "dummebøden" i 2018, kunne håndtere - men lad os nu se.
Hele AUB-systemet skal ændres, lover aftalen. AUB-bidraget skal gøres fleksibelt, så det hele tiden understøtter de faktiske udgifter i AUB-systemet. Om denne del af aftalen åbner døren for en fortsat bonus-ordning efter 1. januar 2021, er uklart, men der er da måske en åbning.
Pension til lærlinge
Endelig - og som ventet - så indeholder aftalen et afsnit om overenskomstforhandlingernes pensionselement til lærlinge mellem 18 og 20 år. Overenskomsterne fra foråret 2020 bestemte, at disse lærlinge skulle have pension fra 1. september 2020. Satserne var afhængige af, om arbejdsgiverne kunne få refusion fra AUB. Kunne det lade sig gøre, så skulle lærlingene have 8 % fra arbejdsgivers side og selv lægge 4 % i. Var det derimod ikke muligt at få finansiering via AUB, så ville satserne blive halveret.
Da en sådan ordning kræver mange overvejelser - og lovgivning - om alt fra konkret administration til iagttagelse af ligebehandlingsprincipper, så er det tydeligt, at refusionsmuligheden ikke er klar allerede til efteråret. Det er anført i aftalen, at refusionsmuligheden forventes at være klar fra 2022. Indtil da er udgiften arbejdsgivers, og pensionssatserne vil derfor blive på 4 hhv. 2 % for de unge lærlinge.
De forskellige initiativer kræver dog uanset hvad, at der er interesserede unge mennesker og lærepladser - og mange initiativer sættes i søen for at fange de rigtige unge og matche dem med de rigtige lærepladser, eksempelvis Tun din Fremtid, som er på vej med en markedsføringskampagne rettet mod de unge. Og så må håbe - for branchens fremtids skyld - at det lykkes.
