Priserne på lynladning stiger igen...
Vintertarifferne har løftet priserne på lynladning, men udsigterne tyder på stabilitet resten af 2025 – og kun små stigninger i starten af 2026.
Efter vi er kommet ind i oktober måned, er vintertarifferne begyndt at slå igennem på den samlede elpris som de danske elforbrugere betaler.
Det gælder i høj grad også priserne på lynladning, hvor vi de sidste tre uger har set prisstigninger fra flere af de store ladeoperatører.
Stopper prisstigningerne her?
Det er naturligt at spørge, om priserne på lynladning vil fortsætte opad. Kigger vi tilbage på de to sidste år, så tyder det på, at prisen ikke stiger mere i resten af 2025. Til gengæld vil det ikke overraske, hvis gennemsnitsprisen i de første måneder af 2026 vil stige svagt.
De første måneder af 2025 var noget billigere end det var tilfældet i 2024 (og især i 2023), så der er god grund til optimisme. Ikke mindst fordi konkurrencesituationen er blevet skærpet siden 2024.
I hvert fald når det gælder antallet af lynladepunkter, som det seneste år er vokset med omkring 70% for de 20 ladeoperatører, elbiil.dk indsamler data på. I skrivende stund har disse 20 ladeoperatører ca. 6.000 lynladepunkter i Danmark.
Husk, at du altid kan følge de seneste opladningspriser lige her:
Har du brug for historiske eller mere detaljerede data, så tøv ikke med at række ud på daniel@elbiil.dk