Elbilmessen skydes i gang i dag - 30 bilmærker repræsenteret
Interessen er stor for den første Elbilmesse i Herning, hvor 30 bilmærker, prøvekørsler, oplæg og familietilbud venter. Lørdagsbilletterne er næsten udsolgt, oplyser MCH
I dag fredag skydes den første Elbilmesse i Herning i gang og forløber hen over weekenden.
Der er stor interesse for den første udgave af messen i Jylland, og arrangørerne melder om næsten udsolgte lørdagsbilletter.
Derfor lanceres nu en ny eftermiddagsbillet, der skal sikre, at flere får mulighed for at opleve Elbilmessen, som finder sted i MCH Messecenter Herning 24.-26. oktober 2025.