23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye Forsi-forhold for autolakerere på vej

Allianz Zentrum für Technik i Sydtyskland er ved at undersøge og analysere autolakerernes forhold for at opdatere AZT lak-kalkulationssystemet, der anvendes i det danske Autotaks/Forsi skadessystem.

OPDATERING Der kan være fagre nye - og måske bedre - tider på vej for autolakererne. Det forudser køretøjsbygger- og autoskadebranchen i Danmark, SKAD, ligesom forsikringsselskabernes brancheorganisation, F&P hilser en opdatering af Audatex, der ligger bag det danske skadesopgørelsessystem Autotaks/Forsi, velkommen.



Ifølge SKAD er AZT (Allianz Zentrum für Technik), der leverer kalkulationssystemet til blandt andet Audatex og danske Forsi, efter større kritik gået i gang med at undersøge tider indenfor lakering. Hertil anvendes REFA metoden, hvor enhver arbejdsgang bliver delt op i mange forskellige deltrin med tidsstudier. Denne metode anvendes også i forbindelse med karrosseriarbejde. De forskellige arbejdstrin kan herefter anvendes til at udarbejde et kalkulationssystem, der på en realistisk måde gengiver det krævede arbejde ved lakering af en bil.



Den 25 år gamle AZT-vejledning, der baserer sig på 2-lags lakering, og som efter mange år først nu introduceres i Danmark, vil indenfor 2021 få et ordentligt løft med en opdatering af kalkulationen i Audatex, vurderer SKAD.



- Om forsikringsselskaberne i Danmark beslutter, hvorvidt man skal opgradere Forsi, er endnu uvist. At lakere en bil er blevet betydeligt mere kostbart, og øgede omkostninger er ikke noget, forsikringsselskaberne kan lide. Forsi er i forvejen en "amputeret" version af Audatex, hvilket betyder en masse bøvl ved opgørelse af en skade, siger direktør i SKAD, Thomas Krebs.



Omfattende analyse



Ved analysen gennemgår AZT alle arbejdsgange og anvendt materiale. Påførelse af fylder, slibning, rengøring, afmaskning med videre, og hvert stykke tape og slibepapir bliver nøje registreret. Alt bliver vejet og vurderet, så man får et klart billede af materialeforbruget.



- Der er sket en masse i de forløbne år indenfor lakering. Tidsbehov og materialemængden og type har forandret sig betydeligt med introduktion af for eksempel vandbaseret lak, folie i stedet for papir, farvetone-bestemmelse, effektlak, klarlak med flere faste partikler, klargøring efter lakering og meget andet, siger Thomas Krebs om baggrunden for opdateringen.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.122