23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Landsaftale om reparation af fælge

Nordjysk Diesel-Elektro og Ketner Aarhus har investeret i det nyeste udstyr inden for fælgrenovering. Opsamling af fælge sker på værkstederne via FTZ’s mange varebiler.

INDSATS Der er penge for værkstederne i, at mange bilejere "kysser kantstene" eller kører deres aluminiumsfælge skæve. Som et indsatsområde har Nordjysk Dielsel-Elektro og Ketner Aarhus derfor netop investeret i det nyeste udstyr inden for fælgrenovering, og i den forbindelse har Ketner Wheelrestore lavet en landsdækkende aftale med FTZ om renovering af alufælge.



FTZ afhenter således fælgene hos værkstederne og kører dem til Aalborg og Aarhus, hvor der hvert sted er tilknyttet to specialuddannede medarbejdere, eller fælgene sendes via GLS.



- Vi har store forventninger til vores nye speciale, siger direktør for NDE/Ketner, Torben Hansen. Han har noteret, at der allerede er indleveret mange fælge til renovering, og at kunderne er yderst tilfredse med resultaterne.



- Vores fordel i FTZ-samarbejdet er hastigheden - værkstederne kan have fælge retur på blot 2-3 dage. Vi har lige rettet to skæve Tesla-fælge og renoveret to 22" BMW-fælge, der blev ridset i en smal McDonalds drivein - en dyr burger. Her har vi bevæget os ind i et indsatsområde, der også er relevant i fremtidens med el- og hybridbiler, fortæller Torben Hansen.



Flere standard alufælge



Baggrunden for indsatsområdet er, at størstedelen af nye biler i dag leveres med alufælge som standard, og med det voksende marked er der mere og mere efterspørgsel efter fælgreparation. Ejere af biler med originale alufælge ærgrer sig over ridser eller skrammer, der misklæder bilen. Og det er væsentlig dyrere at købe nye originale alufælge frem for renovering.



Afdrejning af overfladen foregår med såkaldt diamond cut via et legeringshjul, der bearbejder dele af overfladen på fælgen og giver en skinnende legeringsfinish. Afslutningsvis lakeres fælgen for at forhindre korrosion og nedbrydning af aluminiumsoverfladen.



Investeringen hos NDE/Ketner omfatter også indkøb af en speciel rensemaskine, opretningsværktøj og malerkabine.



- I kombination med fælgrenoveringsmaskinen kan vi derfor reparere, oprette og afdreje fælge meget nøjagtigt samt reparere lakskader. Jeg håber naturligvis, at vi kan øge med maskiner andre steder i landet, ligesom det skete, da vi startede med to dieselpartikelfilter rensemaskiner og nu har 11, siger Torben Hansen.





BREAKING
{{ article.headline }}
0.157