23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

BILTEST: God mikro til dårlige tider

PRØVEKØRT: Hyundai kan uforvarende være heldige med som de eneste at have en ny udgave af en mikrobil.

TEST Den nye Hyundai i10 kan være den rigtige bil på det rigtige tidspunkt. Mens alle de øvrige bilproducenter vælger at skrotte nye udgaver af de før så populære mikrobiler, lander koreanske Hyundai så med en spritny udgave af den rummelige, men alligevel oversete mikro.



Den er ikke så ikonisk i sit design som en Up, ikke så chic som en Peugeot 108 og Citroën C1 og ej heller så nuttet som en Fiat 500 eller så aparte som en Renault Twingo. Og mærket har ikke så godt et rygte som Toyota.



Det, der kan gøre den til et potentiel hit, er alt det ekstra- og sikkerhedsudstyr, den er forsynet med. Udstyr, som man for bare få år siden kun fandt i biler på den anden side af en kvart million. Se bare her: nødbremse, linjevogter og fartpilot - vel at mærke i den billigste udgave til kr. 100.000. Kan kunden lokkes et par udstyrsniveauer op, får man bakkamera, sæde- og ratvarme, 8 tommer touchskærm med skiltegenkendelse, DAB+ radio Apple Carplay/Android Auto og meget mere. Så koster den kr. 117.000.



Lille og vågen

Motor-magasinet har haft i10 på prøve i den bedst udstyrede udgave til de kr. 117.000.



Naturligvis er begreber som køreglæde og kraftoverskud ikke begreber man bruger i forbindelse med en mikrobil. Det gælder også Hyundai i10. Det er den samme veloplagte trecylindret benzinmotor med bare 67 hk, som i forrige generation. Og den har ikke meget bundtræk. Således kunne den ikke køre op ad en parkeringsrampe i 2. gear, og overhalinger skal man være varsom med. Men motoren er relativ støjsvag.



Bagagerummet hører også til i den kleine ende; der er næppe plads til en ølfustage. Til gengæld er der overraskende plads på såvel for- som bagsæder - alt taget i betragtning. Afstanden mellem for og baghjul blevet fire cm længere og det giver vel nok klassens bedste bagsædeplads - om end der er langt op til fx Skoda Superb.



Den 8 tommer skærm er herlig højopløst, og der er bilmodeller, der koster tre gange så meget, som har skærme, der fungerer dårligere end denne. Selvom designet på bilen er peppet en hel del op, fremstår den alligevel en anelse anonym og charmeforladt. Men det er heller ikke en livsstilsbil. Det er et ultrapraktisk og prisbilligt transportmiddel, der bringer ejeren ubesværet fra A til B. Hverken mere eller mindre.



Hvis den igangværende corona-krise ender med at sende landet ud i en langvarig recession, viser erfaringerne fra finanskrisen, at en hel del danskere går en bilklasse ned. Og her kan Hyundai sidde med et stærkt kort i ærmet med den nye, friske i10’er.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125