23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Auto-G skal forhandle olie fra Wolf

Brødrenes Autodele har gode erfaringer med at sælge det ekspanderende belgiske oliemærke gennem halvandet år, der nu udbredes til alle Auto-G grossister og tilknyttede værksteder.

SMØREMIDLER Grossist-samarbejdet Auto-G Danmark har manglet en olieleverandør, siden Liqui Moly gik til konkurrenten CAC/au2parts i begyndelsen af februar. Nu er en aftale faldet på plads; Auto-G fører fremover produkter fra belgiske Wolf Lubricants, et mærke under Wolf Oil Corporation, i de tilsluttede 18 grossist-virksomheder med 42 salgssteder til 141 medlemmer i AutoPlus værkstedskæden.

Wolf-olie og smøremidler har imidlertid allerede været i Auto-G regi i cirka halvandet år, idet Brødrenes Autodele i Greve har ført produkterne. Og det med stor succes, fortæller indehaver og direktør Michael Hansen.

- Jeg har været meget aktiv for at få Wolf bredt ud til hele Auto-G, fordi vi og værkstederne har gode erfaringer med både høj kvalitet og et prisniveau, der ligger under for eksempel Liqui Moly. Wolf har hele paletten af olie og smøremidler, og lægger OE-godkendelser og andet ud i det omfattende katalogmateriale på nettet, fortæller Michael Hansen. Med nummerpladescanning kan værkstederne sikre sig den præcis rigtige olie til motor og gearkasse mv. på den enkelte bil.

Et større Wolf-lager er på vej til Danmark, og pt. kan grossisterne trække direkte fra Wolf-producenten eller fra Brødrenes Autodele til sine lagre - olien kommer i 1, 4, 5 og 20 liters dunke og 60, 200 og 800 liters tromler samt 1000 liters palletank.

Langstrakte forhandlinger
Aftalen med Wolf Lubricants i en langsigtet og strategisk kontrakt glæder formand for Auto-G sammenslutningen, Jan Christensen.

- Det har været langstrakte forhandlinger under svære vilkår, blandt andet på grund af corona-situationen. Vi har villet sikre, at vi fik det bedst tænkelige produkt til vores gode værkstedskunder både hvad angår kvalitet, pris, levering samt backup. Vi har sammen med Wolf Lubricants fundet det helt rigtige set-up, som kommer til at spille en afgørende rolle på det danske oliemarked, siger Jan Christensen.

Wolf internationalt
Efter underskrivelsen af kontrakten udtaler Franck Jolly, Global Sales Direktør for Wolf Oil, at olieleverandøren er meget glad for at byde Auto-G velkommen i Wolf Oils familie af partnere.

- Vi har været Group Auto Internationals foretrukne leverandør siden 2008, og det styrker vores internationale partnerskab med yderligere et medlem af familien. Vi vil nu støtte Auto-G, som vi har gjort med resten af GAU-medlemmerne over hele verden, for sammen at skabe en succes.

Frédéric Decroix, Global marketing direktør i Wolf Oil Company, kalder det en fornøjelse at starte samarbejdet med Auto-G og videreudvikle Wolf Lubricants på det stærkt  konkurrenceprægede danske marked.

- Dette partnerskab er et perfekt match, der samler to stærke eftermarkedsspillere med en passion for kvalitet og innovation, der kun bringer det bedste til deres kunder. Vi er overbeviste om, at vores produktledelse og marketingekspertise vil styrke Auto-G’s "rigtige produkter, til den rigtige pris" filosofi og yderligere styrke Auto-G’s salg på det danske marked de kommende år, udtaler Frédéric Decroix.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062