23948sdkhjf

Hvad går du og laver, Hr. Bildesigner?

En af de berømte bildesignere med dansk designblod i årene - det er Anders Warming. Ham med BMW-sportsvognen Z4. Senest er Warming gået solo med eget firma. Og hvad er den næste?

FORMGIVNING Når man har stået i lære hos Chris Bangle af alle - den i første omgang meget udskældte BMW 7- og 5-designer. Når man har kreeret sportsvognen BMW Z4. Og når man har haft ansvaret for nogle af nutidens fedeste Minier. Hvordan kommer man så videre?

Manden med det problem er Anders Warming. Født i 1972, vel nærmest med en blyant i hånden, vokset op med en bilglad far, uddannet lige dér, de bedste af de bedste har lært det hele; Art Center College of Design. Blandt de tusinder af tegninger fra Warmings blyant er altså den topersoners BMW-sportsvogn, Z4. Så er barren placeret rigtigt højt.

Så hvad er så det næste?

For Anders blev det jobbet som designansvarlig hos Mini med vilde ideer og alligevel uden nogen som helst mulighed for at lave andet end en Mini. Derfra tog danskeren det modige skifte at skifte til Borgward; gammelt tysk bilmærke, der skulle genopstå. Nå ikke. Warmings pen er en af verdens bedste til sportsvogne - Borgward ledelsen ville en SUV.

Så den clinch endte med, at Anders for et år siden gik egne veje, åbnede Warming Design - egen tegnestue. Og hvad det kommer ud af det, holder danskeren foreløbigt hemmeligt.

Men at følge de løse skitser fra Warmings nuværende pen peger i én retning, nemlig at genoplive en klassiker. Som han gjorde med Mini. Og som han måske drømmer om at gøre med Peugeot 205 - for de tegninger, han i dag strøer om sig med viser, at det er netop dét; at genoplive en klassiker, han er bedst til.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093