23948sdkhjf

Flere lette klimaløsninger i programmet hos HC-Cargo

Der er sat fokus på AC-systemer med især kompressorer og kondensere hos HC-Cargo, der forkæler kunderne på de danske værksteder med sit Easy-fit koncept.

RESERVEDELE I de seneste år har det Bosch ejede Holger Christiansen-selskab HC-Cargo haft øget fokus på et stærkt program til A/C-systemer til diverse grupper af køretøjer. Der er blandt andet sat ekstra ressourcer af til udvikling, så programmet ikke kun er personbiler men også til for eksempel lastbiler og landbrugsmaskiner.

HC-Carbo fokuserer især på de to komponenter, som oftest udskiftes, nemlig kompressorer og kondensere. Og det gælder ikke kun selve bredden i sortimentet, men også at have de hyppigst efterspurgte produkter på hylden.

- Vores mål er hele tiden at have de bedste udbud af begge disse produkttyper, som vi betragter som standardvarer. Faktisk dækker vores Top 10 numre inden for hver type mere end 15 millioner personbiler pt på de europæiske landeveje, siger Ulrik S. Mikkelsen, produkt manager for aircondition hos Holger Christiansen A/S og HC-Cargo

Ingen kvalitets-slinger i valsen

HC-Cargos leverandører efterses regelmæssigt, og man tester også selv i kvalitetsafdelingen i Esbjerg.

- At kvaliteten skal være i top for eftermarkedsprodukter siger sig selv. Og det sikrer vi ved den procedure. Både inden vi lancerer nye produkter, ligesom der også løbende tages stikprøver af leverancerne, tilføjer Ulrik S. Mikkelsen.

"Easy Fit"

En anden vigtig egenskab for produkterne skal være, at det er nemt at håndtere, når værkstederne får det leveret. Ud over selve komponenten skal der for eksempel også være de nødvendige O-ringe med. Kompressorer er pre-fyldte med den korrekte mængde olie, og kondenserne er påfyldte med helium.

- Dette er på vej i flere og flere af vores produkter. Og for at gøre det nemt at spotte, har vi lanceret "Easy Fit" begrebet. Så kan man ved bestilling straks se, at varen er inklusive tilbehøret, siger produktchefen.

"One-stop" leverandør

Ud over kompressor- og kondensor-produkter indeholder HC-Cargos program også tørfiltre, ekspansionsventiler, fordampere, kabineblæsere og universalprodukter - for eksempel et udførligt sortiment af kompressorolier, både til R134a- og R1234yf systemer og værktøjer til at spore utætheder og anden fejlfinding i klimaanlægget.

- Det kræver et bredt program, hvis man skal være med på dette marked. Derfor holder vi hele tiden øje med udviklingen, for at vi kan have et opdateret og super-relevant program til vores kunder, så de kan finde alle de nødvendige dele, når værkstederne skal servicere og reparere deres kunders A/C og klimaanlæg, siger Ulrik S. Mikkelsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109