23948sdkhjf

Automatisk blandemaskine sparer tid

MJ Autolak sparer op til en time i blanderummet hver dag til 7-10 opgaver. Derfor er både indehaver og medarbejdere meget glade for den nye MoonWalk-blandemaskine fra PPG.

OPTIMERING Mange kender det engelske udtryk "A walk in the park" - at noget er yderst enkelt og nemt. Sådan er det også med den nye automatiserede blandemaskine Moonwalk fra autolak-producenten PPG Refinish, der blev lanceret sidste år. MJ Autolak i Sakskøbing fik i november 2019 et anlæg installeret som nogen af de første herhjemme - og vil i dag overhovedet ikke undvære blandeanlægget, der har ændret dagligdagen på værkstedet markant.

Langt mere effektive

Men hvorfor egentlig ikke - hvad er det, MoonWalk kan? Autolakerer Frederik Hansen bruger nu MoonWalk hver dag i arbejdet hos MJ Autolak. Han forklarer om tiden før maskinens indtog:

- Før vi fik MoonWalk, blandede vi jo lakken manuelt, og det er altså ikke spændende arbejde at blande, for man føler, at man spilder tiden. Det er det kedelige arbejde. Jeg kender ikke nogen, der ikke hellere vil male end at blande. Men med MoonWalk skal vi ikke bruge tid på at blande. Jeg vil skyde på, at vi sparer omkring en halv til en hel time om dagen på at blande 7-10 blandinger. I stedet kan vi være effektive på værkstedet og hjælpe med at klargøre andre dele i processen. Et stort plus er, at man bare kan sætte maskinen i gang, og så er blandingen færdig, når man kommer retur, fortæller Frederik Hansen.

Det kører bare

I udviklingen af MoonWalk har PPG prioriteret at gøre maskinen så brugervenlig som mulig, men hvordan opfatter autolakereren det i dagligdagen?

- Jeg tænkte umiddelbart, at maskinen og systemet nok ville være svært at gå til, men det er meget brugervenligt og let at bruge i praksis. Og så kender vi jo computersystemet i forvejen. Så det kører bare. Og desuden er det nemt at holde blanderummet rent, da Moonwalk er et lukket system. Der er ikke maling nogen steder, hvor det ikke skal være - det er rart, siger Frederik Hansen.

Øget arbejdsglæde

Med PPG-maskinen har lakererne bedre mulighed for at hjælpe med andre opgaver på værkstedet og dermed minimere flaskehalse i processen. Det er tydeligt at mærke, at indførelsen af MoonWalk har øget arbejdsglæden hos MJ Autolak.

Ejer Michael Jørgensen er enig med Frederik Hansen i at anbefale MoonWalk til andre autolakererier, idet det vil fungere både hos større og mindre virksomheder.

- Min oplevelse er, at MoonWalk er meget tidsbesparende og hurtigt tjener sig selv ind. Systemet blander meget mere præcist, end man selv kan - der er aldrig nogen smuttere, og man blander aldrig forkert. Så det spild, vi oplevede tidligere ved manuel blanding, har vi ikke mere, siger Michael Jørgensen og tilføjer:

- Faktisk synes jeg, det er meget rart, at systemet i sin opbygning minder om den "gamle" måde at blande på. Man lærer nemt, hvor alle farverne står, og det er hurtigt at placere dem. MoonWalk ligner jo en almindelig blandereol og et værktøj som alt andet. Det giver også en tryghed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14