DET ER NORMALT en god ting, når politikere holder fast i langsigtede aftaler og giver bilbranchen stabile rammevilkår. Men lige præcis nu giver det meget lidt mening at lade registreringsafgiften på elbiler stige fra 1. januar 2027.
REGERINGEN FØLGER GANSKE vist den plan for indfasning af registreringsafgiften, der blev lagt tilbage i 2020. Og branchen har længe vidst, at stigningen ville komme.
PLANEN FRA 2020 har virket. Elbiler udgør nu mere end 96 procent af det private nyvognssalg og snart en fjerdedel af bilparken. Men regeringen har selv nedsat en ekspertgruppe, som skal undersøge, hvordan fremtidens bilbeskatning skal skrues sammen. Her er en permanent afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler på spil. Så hvorfor ændre afgiften netop nu?
HVER GANG POLITIKERNE skruer på bilafgifterne, påvirker det et marked for mange milliarder kroner. Bilpriser ændrer sig, køb fremrykkes eller udskydes, restværdier påvirkes, og importører, leasingselskaber og forhandlere skal tilpasse indkøb og lagre.
DET VIRKER UNØDVENDIGT at sende bilbranchen igennem endnu en afgiftsændring, hvis hele systemet kort efter kan blive lavet grundlæggende om.
SAMTIDIG SENDER EN afgiftsstigning et mærkeligt signal til bilkøberne. Først har politikerne gennem en årrække gjort det attraktivt at vælge elektrisk. Nu skal elbilerne gøres dyrere, mens politikerne samtidig overvejer, om netop denne afgift skal afskaffes. Hvor er logikken?
SIDSTE ÅR VALGTE den daværende regeringen at fastfryse afgiften. Det bør regeringen overveje at gøre igen i 2027. Ikke fordi elbiler skal være fredet for beskatning. Staten skal naturligvis også fremover hente provenu fra bilisterne.
MEN FÅ NU først ekspertgruppens anbefalinger på bordet. Og brug dem så til at skabe et langsigtet afgiftssystem, som både bilkøbere og branche kan navigere efter.
AnnonceNu skal elbilerne gøres dyrere, mens politikerne samtidig overvejer, om netop denne afgift skal afskaffes
