23948sdkhjf

Hvad skal barnet hedde - især når barnet er en elbil

Hvad kalder danskernes deres elbil? Ihvert fald ikke Elvis. Men hvad er så det mest populære kælenavn til den elektriske firehjuler.

NAVNLIGT Øsen, slæden, flyderen, sardindåsen, dytten, spanden ... Der findes mange synonymer for bilen. Det er også populært blandt bilejerne at navngive deres bil, inspireret af bilens mærke, farve, hurtighed, årgang eller størrelse.

Men hvad kalder danskerne egentlig specifikt deres elbil?

Det danske energiselskab True Energy har hundredvis af danskere med elbil tilknyttet sin app, der gør det grønnere og billigere at køre i elbil ved at sikre, at elbiler bliver ladet op med vedvarende energi, og når strømmen i elnettet er billigst.

En populær feature i True Energys klimavenlige app er muligheden for at navngive sin elbil. Nu offentliggør energiselskabet en Top 10 over de mest populære elbilnavne. Listen afslører, at vores favoritnavne spænder fra de gode gamle danske navne Pia og Preben til berømte musikernavne. Navne som Ib, Tessie og Elvis har fundet vej til Top10 - de to sidste naturligvis spundet ud fra mærket Tesla og at der er tale om en elbil, som hedengangne Elvis næppe nåede at opleve, selv om elbiler har eksisteret lige så længe som fossildrevne biler.

AvaCar og Grønært

Andre eksempler på elbil-navne er AvaCar - hvis bilen er blå. Er den hurtig, og det er mange elbiler jo i kraft af den lineære acceleration, kalder ejerne den typisk Lynet. Er det en lille bil, kan kælenavnet være Grønært.

En undersøgelse fra 2019, lavet på vegne af det amerikanske firma Toco Warranty, viser, at over halvdelen af amerikanerne vælger at navngive deres bil. Mange baseret på bilens "personlighedstræk" som for eksempel loyal, legesyg og eventyrlysten.

Årsag: En plads i hjertet

Men hvorfor egentlig navngive sin bil? Fælles for de mange forklaringer er, at bilen har en særlig plads i hjertet hos bilejeren og derfor skal personificeres med et navn.

- Navngivnings-featuren i vores app er populær blandt vores brugere, og vi forstår godt, hvorfor så mange har lyst til at navngive deres bil. Jeg har også selv givet min egen elbil et navn, siger Charlotte Blou Sand, der er grundlægger af True Energy - og afslører at hendes sorte el-Jaguar hedder Black Jack.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156