PRISER Dansk Motorsport Award - det er en slags Oscar-uddeling for de bedste motorkørere her i landet. I syv forskellige firhjulede kategorier er der skarp konkurrence blandt de nominerede om at løbe med priser som Årets Rally-Team eller Årets Profil.
Det er de bedste af de bedste, der er nominerede i deres respektive kategorier ved årets Dansk Motorsport Award. Fra gokart over rally og til banesportens top; der er kategorier for en hver smag.
Det er det helt store brød, der er lagt i ovnen, og det bliver et brag af en fest, lover arrangørerne, Dansk Automobil Sports Union. Felix Smith - kendt fra tv og nu også fra det danske Top Gear - er vært for at føre denne fest til dørs - så kørere og andre gæster kan se frem til en fantastisk aften i selskab med dansk motorsports absolutte elite. Kategorierne spænder vidt og bredt, men fælles for alle nominerede er, at de er dygtige, hårdtarbejdende og lynende hurtige.
Det store tema er motorsport, men kategorierne begrænser sig ikke udelukkende til at hylde kørerne. Der er også kategorier med fairplay og event i centrum. Her tæller de nominerede f.eks. henholdsvis Rømø Motor Festival og DS3 Cup.
Der skal være plads til at hylde dem, som gør et godt stykke arbejde, og det er disse kategoriers fokus, fremfor udelukkende at fokusere på hurtighed på banen og flotte resultater.
Følg Dansk Motorsports Award på Motor-magasinets facebookside og hold dig løbende opdateret med aftenens forløb. Se med og vær samtidig en af de første til at modtage nyhederne om hvem der vinder kampen om priserne.
I forbindelse med showet kan du deltage i publikumsprisen, hvis du sidder med i salen eller følger med derhjemme. Du kan stemme på dine favoritter helt frem til lørdag, så hvis du vil have din stemme med, så skynd dig ind på pack.to/dma.
Så er der rød løber og motorsportens Oscar
Det er på lørdag, der er fart på danske racerkørere: I Docken ved Nordhavn i København, det går løs med Dansk Motorsport Award.