LEDER
VI HAR HØRT det igen og igen: Når elbilerne kommer for alvor, vil værkstedernes omsætning falde brat. Norge er beviset: Op til 40 procent mindre serviceomsætning på elbiler.
MEN NU BEGYNDER der så småt at tegne sig et omrids af nye penge i slipstrømmen af de nye biler. Vel er nogle af elbilernes dele enklere og billigere - motorerne fx - men elbiler består også af langt dyrere dele.
TAG NU DE helt nye opgivelser af skaderne på Tesla’er: Ejere af den amerikanske bil kører mere galt end bilister i tilsvarende benzin- og dieselbiler. Og reparationerne er dyrere og alt andet lige med større indtjening - ikke mindst fordi delene til en Tesla netop er - ja, dyrere. Og fordi Tesla’er er fyldt op med dyr elektronik; diverse avancerede førerassistenter fx.