2010-2019 i ét blik: Et eksplosivt årti

2010’erne To begivenheder har defineret det årti, vi nu forlader: Dieselgate og elbileners indmarch. Og man kan sige, at de to ting hænger sammen. Udskamningen af især dieselbiler har sat yderligere skub i interessen for elbiler - både blandt køberne og dermed også blandt producenterne.



Den største brancheskandale

Diesel som drivkraft blev af især europæiske bilproducenter set som et mere effektivt brændstof. Og der blev investeret milliarder af euro i udvikling af økonomiske motorer, der, med miljørigtige filtre, faktisk i dag er mindre forurenende end benzinmotorer.



Men da Det Internationale Råd for Ren Transport (ICCT) i USA i 2014 kunne konstatere, at der i biler fra tyske Volkswagen ikke var overensstemmelse mellem de faktiske og de angivne emissionstal, begyndte sagen at rulle. Det var tallene for udledning af de skadelige NOx-partikler, der ikke stemte. Og i USA går man meget op i netop NOx-værdier, fordi det er de partikler, der skaber smog i storbyerne.



Det viste sig, at Volkswagen havde installeret software i bilerne, der kunne regulere udledningen alt efter om bilen befandt sig på en testbænk eller kørte rundt på vejene.



Sagen er utvivlsomt den største skandale i bilindustriens historie. Det var nemlig ikke kun Volkswagen og beslægtede søstermærker, der havde fusket. Stort set samtlige europæiske producenter er blevet afsløret i at have installeret snydesoftware i deres dieselbiler.



Konsekvenserne har været enorme. Fængselsstraffe, fyringer, milliardbøder og stigende mistro fra såvel kunder som myndigheder. Og lovgiverne - både herhjemme og i EU - har strammet kravene til bilproducenterne og grænseværdierne for, hvor meget bilerne må udlede.



På verdensplan har Volkswagen været tvunget til at tilbagekalde over 11 millioner biler og godt 80.000 herhjemme.



Travlhed på værkstederne

Det gav travlhed på Volkswagens mærkeværksteder. Og netop kampen mellem de frie og mærkeværkstederne tog yderligere til. De frie værksteder havde fået EU’s ord for, at de sagtens kan reparere nye biler, uden at garantien bortfalder.



Men bilmærkerne har andre trumfer i ærmet: Bildata. En moderne bil er en computer på fire hjul, og spørgsmålet er, hvem der ejer de data, bilen genererer, og hvor let adgang der skal være til dem.



Grøde blandt grossisterne

Øverst i eftermarkedets fødekæde befinder autogrossisterne sig, og de gennemgik store omvæltninger i de forgangne årti.



Svenske Mekonomen havde holdt sit indtog i 2007 og havde store planer for vækst og fremgang. Men efter en årrække med utilfredsstillende økonomiske resultater valgte selskabet at trække stikket i Danmark - og solgte navnet til detailspecialisten thansen, som til formålet oprettede datterselskabet AD Danmark, der skulle indtage den professionelle del af eftermarkedet, som ellers to firmaer og et grossistsamarbejde sad solidt på: FTZ, au2parts og Auto-G.



Den næste bombe i grossistleddet skete så i sommeren 2018, da Danmark største grossist, FTZ, blev køb af førnævnte Mekonomen, som på den måde gjorde comeback på det danske marked.



Der skete også ting og sager i organisationsverdenen. Helt tilbage i 2011 blev Henrik Pedersen formand for, hvad der dengang hed CAD (Centralorganisationen for Autoreparatører i Danmark). De skiftede navn til Dansk Bilbrancheråd samme år, organisationen fyldte 75 år og repræsenterer autoreparatører, bilforhandlere samt reparatører af karrosseriskader og autoglas.



Omvæltninger hos organisationerne

Også i den anden, store auto-organisation oplevede store omvæltninger i 10’erne. I 2014 blev Danmarks Automobilforhandler Forening (D.A.F.) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) fusioneret til én organisation, AutoBranchen Danmark. Dengang med Jens Brendstrup som adm. direktør og FAI’s direktøren Michael Nørregård som underdirektør.



Det ændrede sig dog i 2017, hvor den tidligere folketingspolitiker og EU-parlamentariker Gitte Seeberg blev udnævnt til ny direktør. Det blev et farvel til Jens Brendstrup, ligesom det todelte formandskab blev sløjfet. Mads Engberg havde afløst Michael Nørregård i 2016, men han forlod organisationen i august 2017.



Elbilernes entre

Og mens vi skal til at vænne os til at skrive 2020, skal hele den danske autobranche se i øjnene, at elbilerne er kommet for at blive - bare ikke lige med det samme. Nok blev der solgt over to millioner konventionelle biler i det forgangne årti - det højeste antal nogensinde - mod godt 15.000 elbiler i samme periode. Så der er med andre ord stadig masser af olieskift og reparation af gearkasser i de næste mange år.



Men de store bilfabrikanter er gået all-in i bestræbelserne på at sætte skub i lanceringen af elbiler. Over 71 nye modeller ser dagens lys i 2020. Med den udvikling vil elbilerne falde i pris. Samtidig med at politiske signaler klart peger i retning af fortsat at tilgodese elbilernes fremme.



Lars Løkke Rasmussen proklamerede i sin sidste åbningstale i 2018, at der skal køre en million grønne biler rundt på de danske veje i 2030. Det tal er nok lige så optimistisk, som den forudsigelse Trafikstyrelsen fremkom med i 2010, hvor der blev spået en bestand på op til 200.000 elbiler i 2020.



Motor-magasinet har i denne sektion samlet de væsentligste begivenheder fra det tiår, der er ved at rinde ud.



God læselyst, glædelig jul og godt nytår. Motor-magasinet er på gaden igen 10. januar 2020.



Velkommen til det nye årti - og pænt farvel til det gamle.