Et milliontab på en konkursramt trader og en underskudsgivende afdeling i Frederikssund var ikke nok til at sende Autohuset Hørsholm i rødt. Den nordsjællandske Volkswagen-forhandler kommer ud af året med et overskud på over fem mio. kr. efter det højeste bilsalg i virksomhedens historie.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at bilhuset mistede omkring tre mio. kr. i forbindelse med samhandel med den nu konkursramte tradervirksomhed CarXchange ApS. Det oplyser indehaver Bo Sejr Johansen.