23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Motorsport gør hverdagsdæk miljørigtige

På banen kan ingeniører lede efter lavere rullemodstand og mindre ressourceforbrug; derfor er der sammenhæng mellem "Projekt 1,6 mm" og deltagelse på Le Mans, forklarer Michelins Matthieu Bonardel.

MOTOR-MAGASINET: Michelin har tidligere forklaret, at en afgørende grund til ikke at være dækleverandør i Formel 1, er fælgenes lille diameter og dermed dækkenes høje profil. Fra sæson 2021 er der nye regler, der bestemmer stor fælgdiameter med lave dæk - altså præcist som Michelin ønsker. Vil I herefter overveje et comeback til Formel 1? 
 
 

MATTHIEAU BONARDEL: Michelin har ikke været med i Formel 1 af forskellige grunde, blandt dem den lille fælgdiameter. Det ville være spild af ressourcer, desuden skal Formel 1-dæk kunne toppræstere bare på få omgange, hvilket er på tværs af Michelins generelle filosofi. F1 har imidlertid ændret sine ambitioner om at nedsætte sportens CO2-aftryk, ligesom dæk skal kunne holde længere. Dette er nyt og vil indgå i vores overvejelser i slutningen af 2023 - husk på, at Pirelli har kontrakt med F1 til 2024. 
 
 

MOTOR-MAGASINET: Michelin har netop meldt sig som dækleverandør til den nye Hypercar-klasse på Le Mans. Hvorfor vælger Michelin sportscar-racing i stedet for Formel 1? 
 
 
MATTHIEAU BONARDEL: Michelin deltager i forskellige motorsports-serier bl.a. baseret på hvilke klasser, der køres. Hypercars blev lanceret for kort tid siden, Formel 1-markedet er lukket. Desuden skal vores indsats passe til Michelin-gruppens strategi. Hypercars er relevant af en række grunde: Det passer til gadebiler, det passer til de partnerskaber vi har med andre firmaer. Og der er yderligere en grund: Dæk til netop Hypercars kræver at vi virkelig er engagerede i motorsport og er i stand til at udvikle dæk, der på en gang er hurtige og kan holde længe. Den udfordring er om nogen relevant for os - den passer perfekt til vores strategi.



MOTOR-MAGASINET: At være dækleverandør til motorsport definerer de fleste som "branding," men er der mere konkrete salgsfordele for Michelin? 
 
 
MATTHIEAU BONARDEL: Ja, motorsport giver virkelig branding, og det viser, at vi engagerer os i vores kunder. Men motorsport kan mere - sporten er en glimrende platform til at udvikle vores dæk og vores service overfor kunder. Desuden kan motorsport føre til udvidet forretningssamarbejde med forskellige partnere - det gælder i øvrigt både for biler og motorcykler. Endelig er motorsport perfekt til at udvikle talenter hos os og helt generelt engagere ansatte hos Michelin.



MOTOR-MAGASINET: Hvordan hænger Michelins engagement i motorsport sammen med firmaets profilering via "Projekt 1,6 mm?"



MATTHIEAU BONARDEL: Der er ikke en direkte sammenhæng om end ånden er den samme. Vi stræber efter at levere racerdæk, der sikrer den største fart omgange efter omgang, lige indtil de er slidt op. Det gælder på alle typer overflade: tør asfalt, våd asfalt, sne og grus - altså helt præcist den samme grundidé, der er bag "Projekt 1,6 mm". Vi vil altså begge steder - motorsport og gade - opnå at få det bedste ud af dækket og ikke erstatte det for tidligt.



MOTOR-MAGASINET: Et argument i "Projekt 1,6 mm" er jo at spare på klodens ressourcer - under fremstilling og transport af dæk, men også som følge af lavere CO2-udslip som følge af de slidte dæks lavere rullemodstand. Kan Michelin på Le Mans få dette til at spille sammen med budskabet om mindre CO2? 
 
 
MATTHIEAU BONARDEL: Helt anderledes end for gadedæk, er CO2-aftrykket i motorsport relativt lille, da der ikke køres ret mange kilometer. Udfordringen er derfor at minimere CO2-udslippet fra produktion, transport og endelig destruktion. Desuden skal vi reducere det anvendte materiale og antallet af brugte dæk. Alt dette handler det jo også om på Le Mans. Og på den måde hænger det hele jo samme. Ydermere arbejder vi meget med Le Mans-dækkenes rullemodstand - et arbejde, vi indledte, da vi gik ind i Formel E. I løbet af fem år har vi reduceret motorsportsdækkenes rullemodstand med mere end 25 procent - en viden, vi jo kan overføre direkte til gadebiler.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141