23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mekaniker i 1999 - var det federe end i dag?

Ingen tvivl om det: En Yaris fra 1999 kører ikke nær så raffineret som en Yaris fra i dag. Men hvordan var det så at skrue den gang? Brian var mekaniker på Yaris' 99, og han er mekaniker på Yaris '19 - så hvad er forskellen, Brian?

1999vs2019 - Men Brian, var det så fedest at være mekaniker i 1999 end i dag?

Brian er en hurtig mekaniker; det har jeg fået at vide. Og han er med garanti en hurtig snakker - det har jeg selv konstateret de sidste par timer. Svar kommer lynhurtigt efter spørgsmål. Han ved godt, hvad han mener, Toyota-mekanikeren Brian Clausen, ansvarlig for den tekniske hotline ud til værkstederne hos Toyota Danmark i Herlev.

Men lige her - ved dette spørgsmål - stopper han op. Faktisk i en rum tid.

- Hmm.

Vi skriver jo lige nu 2019. Så det er i år 20 år siden japanerne lancerede den den gang nærmest vilde Toyota Yaris.

Kompakt, lidt høj, her og der sjove former - hvis nogle den gang kendte ordet "funky" var det bestemt kommet i brug. Funky Yaris.

20 år til samme bil er dog noget. Så japanernes danske importør markerer 20 years after med at lancere Yaris Hydrid i samme okkerguldmetallic som den funky bil kunne fås i den gang.

Faktisk er det lykkedes at finde en Yaris 1999, der er ny. Ja, det vil sige, den er jo 20 år gammel, men den har stort set ikke kørt, fordi den har tilhørt importørens servicecenter.

Så ny Yaris 1999, og ny Yaris 2019. Det gi’r os jo en helt særlig mulighed for at sammenligne at være mekaniker i 1999 med at være mekaniker i 2019. Hvis vi ellers kan finde én, der har arbejdet med de japanske biler i så mange år.

Men vi har fundet ham. Han er lige her. Brian Clausen. I gang med at finde svaret på det der spørgsmål - fedest i ’99 eller fedest i ’19.

Den intelligente tester

Men dagen starter et andet sted:

Brian, hvad er den helt umiddelbare forskel på at være Toyota Yaris-mekaniker i 1999 og på at være Toyota Yaris-mekaniker i 2019?

Her skal Brian ikke tænke så meget som et sekund.

- Det er elektronikken. Klart elektronikken, siger han, drejer om og går over til metalskab ovre i den anden ende af værkstedet. Åbner, finder plastikbox.

- Se!

Brian åbner en stor, sort plastikbox med sodavandslåse - klikk.

- Se Intelligent Testeren; og det hed den altså. Og senere fik vi Intelligent Testeren II. Gad vide, om den virker endnu?

Brian vikler testeren ud af boxen - og bakser med den lange ledning. Njae, nærmere det lange kabel.

- Der kan du se, det er noget andet i dag. Men det var jo vigtigt, at kablet var så tykt. Det beskyttede jo alligvel lidt, når vi fik det i klemme i døren. Husk på, datidens tester skulle jo kobles til OBD-stikket under instrumentbrættet med en ledning - ja, du siger vel et kabel. Og når vi så skulle have testeren ud foran motoren skete det jo - donk; døren klappede i. Ledning revet over. I dag står vi jo med en pc eller en iPad, der er koblet op trådløst til bilen via Bluetooth. Derfor var proceduren dengang, at kablet skulle føres gennem sideruden - og ikke gennem en åben dør.

- Men Testeren versus en iPad - det er nok den største forskel på at være Yaris-mekaniker dengang og i dag. Men der er jo meget, altså meget større forskel en ledningen mod Bluetooth og gammeldags versus en moderne skærm til forskel. Den virkelige forskel er jo, hvad de to dimser kan.

- Den gang, Yaris 1999, kunne testeren konstatere nogle fejl, i dag kan TD3, som vi siger, jo nærmest finde ud af alt. Den kan følge en fejl helt derud, hvor den præcist er.

- Men at finde helt derud til fejlen, kræver i dag langt mere viden af mekanikeren. Og dét er en af de store forskelle. I dag er der langt mere forståelse i ikke bare at være Yaris-mekaniker, men at være mekaniker i det hele taget.

- Den gang - nu siger vi i 1999 - handlede det jo meget om, at skille tingene ad, undersøge, reparere og samle igen. I dag handler det om at kunne diagnosticere ved computerens hjælp.

- Og det er jo ikke bare "computer-ting," vi taler om. Det kan også være noget så "banalt" som for eksempel bremserne.

- Lad os nu tage 1999 igen. Den gang - lige som i dag selvfølgelig - kunne bremser være slidte. Skulle skiftes ud og luftes ud. Det gjorde man så efter mekaniker-metoden, åbne luftskruen, træde pedal ned, lufte ud, lukke luftskruen.

- Men i dag. Tag nu Yaris 2019. Her kan den moderne tester hjælpe med at lufte bremser ud. Man aktiverer bremsesystemet med testerne. Selvfølgelig skal jeg stadig åbne luftskruen. Men derefter aktiverer jeg testerne, holder bremsen nede og så kører pumpen. Så let er det. Hvis man altså forstå og kan betjene den moderne tester - TD3 som vi siger her på værkstedet.

- Så der kan du se, bare at lufte bremser ud er blevet en opgave, der kræver, at man kan forstå og betjene testeren.

Elektronikken til forskel

- Og det fører så frem til dit spørgsmål - om det var federe af være mekaniker i ’99 end i dag? Jeg skulle jo lige tænke mig om. Men nu ved jeg godt, hvad svaret er: Ja, det er faktisk federe at være mekaniker i dag. Det er i hvert fald federe for mig. Jeg ved da godt, at mange mekanikere rigtigt godt kan lige at skrue - altså skrue tingene fra hinanden og samle dem igen. Og et var sådan, det var den gang; men det er jo noget helt andet end i dag.

- I dag handler det mere mere om at have elektronisk viden. Og det synes jeg, er meget mere interessant.

- Så derfor, nej, det var ikke fedest at være mekaniker i 1999. Det er fedest at være mekaniker i dag.

Men betyder det så, at du slet ikke kan justere en karburator?

- Ha! Det kan du bande på jeg kan. For at bevise det, kan jeg fortælle dig, at jeg har en Toyota Corona fra 1967 derhjemme. Og ja, jeg kan godt høre, når dens karburator snorker rigtigt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web03