Byttebilen blev dyr for bilforhandler

JURA Det er faktisk sjældent, at vi både i dagligdagen og i Ankenævnet ser sager, hvor en bilforhandler (professionel sælger) rejser et krav over for en privat forbruger, som har solgt sin bil til forhandleren - typisk i form af en byttebil. Jeg har af og til henvendelser fra forhandlere, som godt kunne tænke sig at rejse et krav over for kunden, men det er sjældent, at det rent faktisk også kommer så vidt, at det bliver til en sag.



Der stilles meget store krav til forhandleren, hvis han skal kunne gennemføre et krav, og derudover er der også de mere bløde hensyn at tage, såsom kunderelationer og deslige, som gør, at mange forhandlere holder sig tilbage for at rejse kravet med kunden.



Vi har dog fornylig behandlet en sådan sag i Ankenævnet, og den viste endnu engang, hvor svært det kan være for en professionel forhandler at komme igennem med et krav over for en kunde, som jo er at betragte som lægmand.



For at forstå hvorfor det er så svært at gennemføre et krav, skal man forstå reglerne om den professionelles rolle i forhold til forbrugeren.



Forhandleren er ikke forbruger

Når en forhandler køber en bil ind, er den handel grundlæggende omfattet af købelovens almindelige bestemmelser, som gælder ved handelskøb og ikke af de særlige forbrugerkøbsbestemmelser. Forhandleren er jo ikke forbruger.



Det medfører at forhandleren har en undersøgelsespligt. Det fremgår af købelovens § 47, at "har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at undersøge den, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig mangler, der ved en sådan undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt".



Det betyder på almindeligt dansk, at det er den professionelle købers risiko, hvis han ikke undersøger den bil han køber ind, og at han ikke kan reklamere over en fejl, som kunne have været opdaget ved en sådan undersøgelse.



I den konkrete sag havde klageren købt en ny VW Golf og havde i bytte givet en knapt 9 år gammel VW Golf, som havde kørt 99.000 km. Der var udarbejdet en helt almindelig standardslutseddel uden særlige forbehold.



Klager havde besluttet at bytte bilen til en ny, da de syntes den havde været for meget på værksted, hvilket de havde oplyst indklagede om, og hvilket ikke var bestridt. Den havde senest været på værksted nogle uger før købet, hvor klager var blevet oplyst om at "motoren var slidt", hvilket også fremgik af fakturaen fra værkstedet - som blot var en anden afdeling af det samme firma.



Nogen tid efter handlen kontaktede forhandleren klageren med krav om, at de skulle betale 30.000 kr., eller at handlen skulle ophæves, da stempler og cylindre var defekte i bilen. Klager afviste dette krav med henvisning til, at de havde oplyst at bilen havde været på værksted flere gange, og de antog at sælgeren havde adgang til oplysningerne om disse værkstedbesøg, siden han ikke spurgte yderligere ind til det og værkstedet og forhandleren i øvrigt var samme firma, blot forskellige afdelinger. Da parterne ikke kunne blive enige endte sagen i ankenævnet.



Udviste uforsigtighed

Ankenævnet fandt på baggrund af den ovenfor citerede § 47 fra købeloven, at indklagede som professionel bilforhandler af det pågældende mærke måtte anses for i særlig grad at besidde viden om særlige forhold ved byttebilen, ligesom indklagede som professionel bilforhandler ved en sædvanlig undersøgelse af bilene måtte antages at kunne vurdere, om der var fejl eller mangler ved bilen, der umiddelbart eller efter en vis undersøgelse af bilen kunne have været konstateret.



Indklagede foretog ikke en nærmere undersøgelse af bilen, idet han hverken besigtigede den eller kørte en tur i den. Indklagede fandtes derved, at have udvist en sådan grad af uforsigtighed, at han ikke kunne påberåbe sig manglen ved byttebilen. Ligeledes nåede Ankenævnet frem til, at klager ikke havde handlet svigagtigt ved at undlade at give særlige oplysninger om kendte fejl ved bilens motor. Indklagede skulle derfor frafalde sit krav mod klager.



Undersøg bilen grundigt

Denne afgørelse viser med al tydelighed at der skal rigtig meget til for at en forbruger - som må anses som lægmand - ifalder et ansvar over for den professionelle.



Ligeledes må det lægges til grund at indklagede i denne sag burde besidde en viden om motorproblemer på den pågældende model, og måske allerede derfor også burde have været særlig opmærksom.



Det er muligt at indklagede ikke kunne have opdaget motorproblemerne blot ved en kort prøvekørsel, men det forhold at indklagede helt undlader at se på bilen og at starte og prøve den, komme ham altså til skade.



Jeg må derfor opfordre til at man som bilhandler altid foretager i det mindste en kort besigtigelse og prøvekørsel af en byttebil, og i særdeleshed at man er særlig opmærksom hvis der er tale om modeller med kendte problemer, såsom eksempelvis olieforbrug.