23948sdkhjf

Nye tal: Ned ad bakke for de frie værksteder

Analyser slår det fast: De frie værksteder mister markedsandele med stor fart. Fra 49 til 44 procent over blot fem år. Hvad skyldes det?

MARKEDSANDEL Fra 49 til 44. Dét er de hårde tal.

Analyseinstituttet Epion har spurgt 1000 bilister hvilket værksted de vælger, når deres bil skal serviceres og/eller repareres – vælger de et mærkeværksted eller et frit værksted?

Første undersøgelse af sin art er fra 2014. Her svarede 49 procent, at de valgte et frit værksted. To år senere svarede i alt 45 procent, at de valgte et frit værksted. Nyeste undersøgelse viser 44 procent.

Hvorvidt det så bliver til 43 eller 41 procent næste gang, ved ingen. Men direktør i au2parts, Niels K. Skak tør godt gætte:

- Vi forventer at udviklingen nu har stabiliseret sig på det nu lavere niveau. Det er udvikling som påvirkes af mange faktorer, og derfor svær at spå om.

Hvad skyldes faldet?

Erik S. Rasmussen er direktør i de frie værksteders organisation, Dansk Bilbranceråd, der har bedt analyseinstituttet Epion undersøge, hvor mange bilister, der vælger et frit værksted og dermed hvor mange, der vælger et mærkeværksted.

Om undersøgelsen og dens resultat forklarer Erik S. Rasmussen:

- Rapporten fra Epion viser to klare tendenser: For det første, at de frie værksteder har en vigende markedsandel. Og dernæst, at forklaringen på, at nogle bilister vælger et mærkeværksted er, at de tror, at det er nødvendigt for at sikre garantien på bilen.

- Så derfor skal vi, de frie værksteder, være meget skarpere på markedsføring – bl.a. med understregning af, at nye bilers garanti også gælder, når bilerne bliver serviceret på et frit værksted.

- Det understreges af, at blandt dem, der vælger et mærkeværksted, svarer 25 procent, at de blandt andet vælger et mærkeværksted for at sikre, at bilens garanti stadig dækker.

- Men det er jo en misforståelse, understreger Erik S. Rasmussen – bilens garanti dækker jo også, når bilen serviceres og repareres på et frit værksted. Dette kalder jo på, at vi igen skal ud og fortælle, hvordan det hænger sammen: At en bils garanti også dækker, når den serviceres på et frit værksted!

HVAD KAN DE frie værksteder så gøre?

To kædedirektører har svar parat, dels René Lang fra au2partner-gruppen og dels Tommy Stuckert fra FTZ.

De to kædechefer er hovedpersoner i en 7-siders specialsektion i Motor-magasinet, der udkommer fredag den 18. oktober. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093