DÆKIMPORT Står det til A/S Ovethi, så skal der fremover stå "CST" på mange flere af de dæk, der monteres på danske personbiler. Virksomheden har netop indgået en aftale med kinesiske Cheng Shin Tire & Rubber, der producerer dæk til blandt andet biler, og hvis topmærke er det nok mere kendte Maxxis, som A/S Ovethi også importerer og forhandler. Den nye aftale gør A/S Ovethi til eneimportør af de nye CST-dæk i Danmark.
- Vi er oprigtigt glade for og stolte over den nye aftale med CST, for med deres mere end 25.000 medarbejdere, samt teknologien og produktionsfaciliteterne fra det topmoderne top-brand Maxxis i ryggen, har CST en pondus og en kvalitet, som virkelig batter i både Danmark og resten af Europa, siger Thomas Thinggaard, administrerende direktør og medejer af A/S Ovethi - Dansk Dæk Service.
CST-dækkene er nye på både det danske og det europæiske marked, og Thomas Thinggaard forventer, at CST bliver et stærkt alternativ til øvrige brands i den lave ende af prisskalaen inden for kvalitetsdæk til personbiler.
Direktøren beskriver CST-dækkene som en prisbillig kvalitetsudgave af de mere kendte Maxxis-dæk.
- De øvrige dækmærker inden for budget-segmentet til personbiler skal til at "stå tidligt op", hvis de skal konkurrere med vores nye CST-dæk, der er i virkelig god kvalitet og har en stærk og særdeles veludviklet teknologi i ryggen, og så kan man købe dem til meget rimelige priser. CST er det første kinesiske budget-dæk i denne gode kvalitet - og det er vi rigtig glade for at få adgang til, så vi kan forsyne danske bilister med kvalitetsdæk til faste, lave priser, siger Thomas Thinggaard
Op til 20 tommer på sigt
CST-dækkene til personbiler - både sommer-, vinter- og helårsdæk - kan nu købes hos A/S Ovethi og er tilgængelige på virksomhedens webshop dæk.dk, der sælger et bredt udvalg af dæk til private. I første omgang bliver det dækstørrelserne 13-16 tommer, og over de næste år bliver programmet udvidet med op til og med 20 tommer.
Kinesiske dæk indtager dansk asfalt
A/S Ovethi har indgået en aftale med kinesiske Cheng Shin Tire & Rubber og bliver eneimportør i Danmark af dækmærket CST, der betegnes som kvalitet til lavpris.