23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Regeringen gør klar til EU-opgør med bilindustrien

Den danske regering vil gøre det sværere for bilproducenter at opgive optimistiske forbrugstal. Samtidig kan nye CO2-krav gøre biler markant dyrere.

UDLEDNING Miljøminister Lea Wermelin (S) er blandt de ministre, som har travlt med at få bragt orden i reglerne for typegodkendelser af person- og varebilers emissioner, som EU-domstolen annullerede i december 2018.



Hun tager til miljøministerrådsmøde den 4. oktober i Luxembourg med mandat til at genvedtage reglerne for tilladt afvigelse ved måling af bilers udstødning ved virkelighedstro kørsel (RDE, Real Driving Emission) i forhold til laboratoriemålinger.



EU-dommen handler alene om EU-kommissionens beføjelser i forordningen om typegodkendelse af motorkøretøjer.



Lea Wermelin lægger vægt på, at de tilladte måleafvigelser strammes yderligere og kun baseres på måleusikkerheden mellem stationære måleinstrumenter i laboratoriet og bærbare instrumenter ude på vejene.



Videre ønsker hun en fremrykning af datoer for ikrafttrædelse og er selvsagt imod en udskydelse.



Forslagets endelige overensstemmelsesfaktorer er 1,43 for nitrogenoxider (NOx) og 1,5 for partikelantal, mens de midlertidige er 2,1 for NOx og 1,5 for partikelantal, fremgår det af politikernotatet.



Der er ikke overensstemmelsesfaktorer for carbonmonoxid (CO), carbonhydrider i alt (THC) og carbonhydrider og nitrogenoxider kombineret (HC + NOx).



De Danske Bilimportører henviser i høringssvaret til den europæiske forening for bilfabrikanter, ACEA, som opfordrer til en hurtig vedtagelse.



ACER anfører, at variationen på 43 % relaterer sig til usikkerheden ved målingen. Den er nødvendig af hensyn til den fejlmargin, måleinstrumenterne indebærer, hvilket bilfabrikanterne ikke har kontrol over.



Dyrere biler i udsigt

Hvad der også får afgørende betydning for bilindustrien - og priserne på bilerne, er nye, skrappere regler for CO2-udledning. EU har tidligere sat et mål for, hvor meget CO2 biler måtte udlede. De nuværende værdier, som indfaset mellem 2012 og 2016 lyder på 130 gram per kørt kilometer. Fra 2020 er tallet på 95 gram, som svarer til, at en benzinbil maksimalt må have et brændstofforbrug på 24,4 km/l og dieselbiler 27,8 km/l. Revisions- og konsulentvirksomheden KPMG har regnet på de økonomiske konsekvenser af de nye grænseværdier, det er dårligt nyt for de danske bilkøbere.



En overskridelse vil fra 1. januar 2020 betyde, at bilproducenten får en bøde på 95 euro per gram CO2, grænsen er blevet overskredet med. Det ganges med antallet af biler solgt i EU. Eksempelvis skal en En bilproducent, der årligt producerer én million af en bilmodel, der udleder 110 gram CO2 per kilometer, betale en øde på 10 mia. kroner. Bliver bøderne lagt oven på bilernes pris kan det betyde stigninger på over 50.000 kroner for en benzinslugende SUV, der efter WLTP-normen kører 14,5 kilometer per liter, hvilket svarer til en udledning på 156 gram CO2 per kilometer.



Hos Danske Bilimportører mener de ikke, at KPMG’s analyse kommer til at holde i den virkelige verden.



- Den bygger på forudsætningerne om, at nogle teoretiske bøder bliver væltet over på forbrugerne. Men det kan jeg ikke se kommer til at ske, alene på grund af den fri konkurrence, siger direktøren hos Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen til TV2. Han oplever, at bilproducenterne arbejder hårdt for at kunne leve op til EU’s nye krav allerede fra næste år. Og skulle nogen ikke nå det, vil de ikke bare kunne sætte priserne op, lyder hans vurdering.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111