23948sdkhjf

JWL bliver total-leverandør i trykluft

Fra konkurrenter til samarbejdspartnere. Danske JWL forhandler nu også de franske Prevost produkter.

TRYKLUFTVÆRKTØJER Den danske producent af trykluftværktøjer, JWL A/S i Hedensted, har indgået et samarbejde med en af de helt store franske spillere i trykluftbranchen.

JWL har nemlig overtaget forhandlingen af Prevost produkter i Danmark, og det betyder, at JWL nu kan levere et langt bredere sortiment inden for trykluft. Produkterne afsættes i blandt andet autobranchen.

JWL og Prevost har siden de blev etableret været skarpe konkurrenter på markedet, og har hver især kæmpet for at vinde markedsandele.

Der har dog altid været en positiv dialog og en gensidig respekt parterne i mellem - og den respekt har man nu besluttet sig for at bygge videre på, oplyser JWL i en pressemeddelelse.

Made in Denmark

JWL har eksisteret siden 1963, og siden da er alle JWL’s egne produkter blevet produceret på fabrikken i Hedensted, hvoraf den mest kendte er den klassiske røde AirBoy blæsepistol.

- Vi er stolte af vores kvalitet og det faktum, at alle egne produkter designes og produceres i Danmark. Sådan vil vi også fortsætte - vi udvider bare sortimentet med blandt andet rørsystemer, den velkendte sikkerhedskobling og slangeoprullere fra Prevost, udtaler ejer og direktør Kristian Lund.

Løsninger der holder

Alle produkter fra Prevost produceres i EU og lever op til JWL’s krav til kvalitet, funktionalitet, ergonomi og design.

- Hvis ikke det var tilfældet, havde vi aldrig så meget som bare overvejet samarbejde, siger Kristian Lund.

- Prevost er stærke på andre områder, end vi er, så vi supplerer hinanden rigtig godt. JWL vil levere brugervenlige trykluftløsninger, der holder - også de næste mange år frem i tiden, fastslår han.

Nye døre åbnes

Salgsdirektør for JWL, Kenny V. Andersen, glæder sig da også til nu at kunne sælge Prevost produkter i Danmark.

- Og der er heller ikke tvivl om, at udvidelsen af sortimentet vil åbne helt nye døre for os. Særligt det lækagefrie aluminiumsrørsystem til trykluft vil være en gevinst for blandt andet bygge- og VVS-branchen - en branche hvor vi ikke tidligere har været så synlige, siger Kenny V. Andersen.

JWL ser positivt på fremtiden og glæder sig over nu at kunne kalde sig totalleverandør inden for trykluft i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11