23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elbiler stiller nye krav til lifte

Würth Danmark oplever, at et stigende antal elbiler kræver en ændring i autoliftenes udformning og værkstedernes indretning.

TILPASNING Elbiler - inklusive el-varebiler - er tungere og længere end benzin- og dieseldrevne køretøjer. Det skyldes, at batteripakken vejer en del, og at bilproducenter øger varebilernes størrelse samt længde for at hæve el-varebilens kapacitet.



Derfor oplever Würth Danmark, at elbilernes indtog nu påvirker liftene og værkstedernes indretning.



- Udviklingen i antallet af elbiler vil eskalere på grund af det øgede fokus på miljøet, blandt andet fra de danske politikere, og det får betydning for de danske værksteders indretning og udstyr, siger chef for salg og etablering hos Würth Værkstedsudstyr, Henrik Floor Andersen.



Vægt og sporing anderledes



De lange og tunge elbiler betyder, at liftene skal være længere og skal kunne håndtere den øgede vægtfordeling. Bilernes vægt er derudover centerbaseret, og det påvirker liftens udformning - armene på en 2-søjlet lift skal eksempelvis placeres et andet sted. Elbiler stiller også andre krav til sporingen end eksempelvis benzindrevne biler, fordi korrekte hjulvinkler er endnu vigtigere for, at elbiler kører ordentligt samt har en lang rækkevidde, fortæller chef for salg og etablering hos Würth Værkstedsudstyr, Henrik Floor Andersen.



- Vores leverandører har allerede tilpasset sig de nye krav, og det har vi naturligvis også. En overvejende del af vores lifte har OEM-godkendelser, og det sidste halve år har vi primært leveret lifte, der opfylder kravene om, at lifte til sporing skal kunne bruges fra den mindste til den største bil. De større lifte betyder, at arbejdsstationerne skal være større, og det påvirker derfor værkstedernes indretning. Det tager vi med, når vi vejleder om etableringer og værkstedsindretninger, siger Henrik Floor Andersen.



Vigtig vejledning



Kravene til det enkelte værksted afhænger af, hvad importørerne forlanger. Det er derfor vigtigt, at værkstederne overholder deres definitioner. Würth Værkstedsudstyr kan vejlede i de rigtige løsninger og den rigtige indretning for det enkelte værksted. Det kan både være i kundens værksted eller i ét af Würths showrooms.



Würth har i en årrække haft et showroom i Kolding og har netop åbnet endnu et i Rødovre, hvor værkstederne kan blive vejledt i blandt andet lifte.



- I showroomet i Rødovre kan besøgende eksempelvis se en Hunter sakselift i funktion. Den har et fuldt integreret pneumatisk skrid- og drejeskivesæt og er velegnet til elbiler, siger Henrik Floor Andersen.



Ud over det nuværende autoliftprogram vil Würth Værkstedsudstyr inden længe kunne levere en specialdesignet autolift fra Omer, som opfylder fremtidens krav til håndtering af elbiler.



Würth oplyser at have lifte til alle formål, herunder Omer parallelogram-lifte og 4-søjlede lifte, ligesom leverandøren også er specialist i sporing og specialtilpassede lifte med Powerbay løsninger, der gør sporingen effektiv og hurtig.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063