Sjællandsk bilhus får ny ejer
Bilhuset P.M. Olsen i Slagelse, der er forhandler af Opel, Mazda, Nissan og Citroen, er blevet solgt. Det skriver SN.dk.
Ny ejer er Gunner Due Biler, der i forvejen har forretninger i Køge, Roskilde og Store Heddinge.
Med i handlen følger alle bilhusets 38 medarbejdere.
- Det har været vigtigt for mig, at alle medarbejdere kan fortsætte hos Gunner Due Biler fremover, siger den hidtidige indehaver af P.M. Olsen, Jess Andersen, til SN.dk.
Han fortsætter selv med at drive P.M. Olsen i Kalundborg, der er autoriseret opel-forhandler.
Originalartikel: https://sn.dk/Slagelse/Kendt-bilforhandler-har-solgt-livsvaerk/artikel/853981