23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Samarbejde om avancerede smøremidler

KG Knutsson og Univar Solutions i partnerskab om at levere højkvalitet smøremidler fra Shell på det nordiske marked.

MOTORTEKNOLOGI Dagens højteknologiske motorer kræver optimal smøring , og gerne med nye olietyper med minimal forurening. Med det for øje er der netop indgået partnerskab mellem den svenske leverandør KG Knutsson AB og Univar Solutions som led i strategien om at gøre Shell til en førende leverandør af smøreolier til bilindustrien i de nordiske lande.

- KG Knutsson fokuserer på at bruge kvalitetsmærker og udvikler løbende sin forretningsdrift, hvilket giver partnerskabet muligheder for Univar Solutions og Shell og passer perfekt ind, siger Morten Hersoug, Nordisk salgschef hos Univar Solutions.

- Historien mellem Shell og KG Knutsson går langt tilbage i tiden, da KGK var det selskab, som introducerede Shell til det svenske marked. Det nye partnerskab lukker cirklen, siger Jonas Westerlind, produktchef ved KGK.

Olie på omdannet gas

Shells mest avancerede motorolier er baseret på PurePlus-teknologi. Shell Pure Plus er en revolutionerende gas-til-flydende teknologi (GTL), der omdanner naturgas til krystalklar baseolie uden de forurenende stoffer, der findes i råolie.

- Resultatet er vores mest avancerede motorolier i dag. Vi er først ude med dette i autobranchen og markedet, og det er et resultat af fire årtiers forskning og udvikling hos Shells laboratorier over hele verden, siger Morten Hesoug.

PurePlus-teknologien holder motoren ren og giver et lavere olieforbrug end motorolier baseret på råolie. Disse vigtige egenskaber er især af stor betydning, når det gælder moderne biler, hvor små oliemængder og lange skifteintervaller er almindelige. Shell Helix Ultra smøreolier er eksempelvis PurePlus teknologiprodukter med lang levetid og lav viskositet, der er vigtigt for god brændstoføkonomi og reduceret slid i de moderne motorer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01