23948sdkhjf

Dansk team dominerer på Le Mans

Toyota vandt løbet. Michael Christensen fik sit VM. De øvrige danskere kiksede. Det er Le Mans 2019 kogt helt ned. Men der blev kørt mere race på Le Mans-banen den weekend. Og med stor dansk succes.

RACERSEJR Formula Racing fører efter LM fortsat teammesterskabet i Ferrari Challenge Europe, der blev afviklet på banen som opvarmning til verdens mest berømte motorløb. Foran 250.000 tilskuere sikrede det danske Ferrari-team torsdag pole position i to ud af fire klasser, og efter løbet, som blev kørt lørdag formiddag, fører Formula Racing nu også to individuelle kørermesterskaber.

- Det var en fantastisk weekend, som jo er epicenteret for verdens motorsportsfans. Selv om vi selv om vi naturligvis havde drømt om at få nogle kørere på det øverste podie, er vi glade for resultaterne. Le Mans-banen er en udfordring for selv de mest rutinerede kørere, og i kampens hede mistede vi desværre nogle potentielle sejre og podieplaceringer, siger teamchef Allan Jørgensen

Formula Racing er et professionelt dansk racerteam stiftet af den danske importør af Ferrari og Maserati, Formula Automobile.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157