23948sdkhjf

Premium lakmærke fejrer 100 år

R-M-mærket fejrer i år sine største succeshistorier med kunder over hele verden. R-M, der var først med metalliclak, hjemmeside og ikke mindst Tintomereret.

LAK-INNOVATION Siden de to venner Fred Rinshed og Herbert Mason etablerede R-M firmaet i 1919 i Detroit, i hjertet af bilindustrien, har dette premium-lakmærke været med til at forme bilindustrien, takket være stor innovation og sin helt egen banebrydende ånd.

R-M er nu et BASF-brand, og en del af filosofien har altid været at have kundernes økonomiske succes i fokus ved at bruge produkter, tjenester og processer, der løbende forbedres og gøres endnu mere brugervenlige.

Digital farveekspertise

R-M revolutionerede markedet i 1948, da selskabet introducerede basefarvesystemet med Tintometeret som banebrydende værktøj. Det tillod autolakerere selv at blande den ønskede farvenuance i deres eget værksted på få minutter. Alle fabrikanter af autolak til eftermarkedet benytter stadig dette princip den dag i dag.

Langt senere kom digitalisering, der har spillet en vigtig rolle i mange år nu, og resultatet har været til stor gavn for kunderne. I 1996 var R-M det første mærke i branchen til at lancere sin egen hjemmeside, hvilket gav kunderne adgang til blandingsrecepter til farvenuancer - 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Mange tekniske forbedringer er nu mulige på baggrund af denne farvedatabase, der i årtier er blevet håndteret af R-M. Derfor blev Colortronic 12/6 spektrometer introduceret, hvilket forenkler processen med et præcist match af farver.

Et fundament blev skabt i forhold til kundefokus, da R-M Services blev lanceret i 2000. Udover produktkvalitet er det af stor betydning for R-M at kunne give de bedste råd til at autolakere. Moduler som TopScan eller ShopMaster-softwaren kan hjælpe virksomheder med at analysere deres rentabilitet og guide dem til langsigtet succes.

Fejres internationalt

R-M vil gerne dele sine erfaringer og succeshistorier med sine kunder verden over. På hjemmesiden rmpaint.com og på de sociale medier arrangeres kundeevents, digitale kampagner og aktiviteter.

Fejring af hundredårs jubilæet begyndte i Detroit, R-M’s fødested, med en video om brandets historie, der blev vist på BASF-standen på messen North American International Auto Show (NAIAS). I franske Clermont-de-l’Oise, hvor R-M byggede sin første europæiske fabrik for 50 år siden, vises en udstilling om, hvordan lakproducentens produkter og farvekundskaber har udviklet sig. Desuden er historiske udstillinger om brandets historie i præsentationslokalet på det internationale R-M Refinish Competence Center.

En del af BASFs Coatings Division
BASF markedsfører et omfattende sortiment af autolak-systemer under brandet R-M og fokuserer på miljøeffektiv, vandfortyndbar baselak og lak med højt tørstofindhold.

Dermed imødekommes alle krav om reduktion af opløsningsmidler hvor som helt i verden. Hvad angår udseende og modstandsevne lever produkterne op til samme kvalitetsstandarder som lak med opløsningsmiddel.



De specifikke milepæle fra 100 år med R-M kan ses online på Youtube. 
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281