23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ovethi fejrer fem mærkedage på én gang

Preben og Thomas Thinggaard markerer fem fødselsdage og jubilæer den 21. juni. Samtidig bliver sønnen adm. direktør i det fynske dækfirma.

JUBILÆUM Ikke færre end fem mærkedage i 2019 fejres med en reception hos det fynske dækfirma, A/S Ovethi, på fredag den 21. juni.



For det første kan firmaet fejre 65 års jubilæum efter stiftelsen i 1954.



Dernæst kan Preben Thinggaard Sørensen fejre sin 75 års fødselsdag (15. januar i år) samt sit 60 års jubilæum hos Ovethi og i dækbranchen.



Og endelig kan sønnen Thomas Thinggaard, som nu tager over som adm. direktør i firmaet, fejre sin 40 års fødselsdag (17. august i år) samt sit 20 års jubilæum i firmaet.



Receptionen holdes på fredag den 21. juni kl. 12-16 i et festtelt på hovedafdelingen, Odensevej 35 i Gelsted, og dagen efter er der stor fest for firmaets medarbejdere.



Holder af livet i firmaet



Trods de mange år i firmaets og dækbranchens tjeneste har Preben Thinggaard ingen planer om at stoppe.



- Jeg har jo selv bygget det hele op, så det er svært at sige stop. Jeg har plantet hvert træ her på grunden og bygget hver bygning, og jeg er stadig aktiv i firmaet hver dag, så jeg har ingen planer om at stoppe. Men nu bliver min søn Thomas adm. direktør, mens jeg fortsætter som senior adviser, fortæller Preben Thinggaard til Motor-magasinet.



- Jeg lever og ånder for virksomheden, for den har altid været en naturlig del af mig. Jeg holder af livet i firmaet, for mine medarbejdere og kunder er stadig en stor drivkraft i mit liv. Så selv om jeg har afsindigt dygtige medarbejdere, der nok sagtens kunne klare skærene uden mig, og selv om jeg ikke arbejder så meget nu, som jeg gjorde førhen, så har jeg simpelt hen ikke lyst til at slippe tøjlerne helt, siger Preben Thinggaard.



- Og selv om jeg holder rigtig meget af at spille tennis - det gør jeg tre gange om ugen - og kort og at nyde livet på én af klodens mange skønne pletter, ikke mindst vores dejlige hus og have i Gelsted, sammen med min samlever Krystyna, så er der altså noget livsbekræftende og meget meningsfuldt i at være aktiv i erhvervslivet, som han udtrykker det.



Preben Thinggaard er desuden meget bil- og motorsportsinteresseret.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11