Ny magtbalance mellem bilgiganterne

KONSOLIDERING Der er lige nu cirka 20 store og større bilfabrikker i verden. Det har tidligere været forudset, at der en dag kun ville være fem tilbage. Fem bilfabrikker.

Den udvikling har netop taget fart, idet den italiensk-amerikanske Fiat Chrysler-koncern har offentliggjort, at de søger en fusion med franske Renault. Til sammen repræsenterer de to koncerner over 10 bilmærker, der vil komme under én paraply ved en fusion.

Renault meddelte straks, at ville arbejde videre med muligheden. Så tilnærmelserne er taget og i spil.

Fiat Chrysler, eller bare FCA, er meget detaljerede i den del af ideen, der er offentliggjort. Det er allerede meldt ud, hvordan FCA ser ejerfordelingen, hvor mange der skal sidde i ledelsen - og der er sågar allerede sat navn på både en mulig bestyrelsesformand og adm. direktør. Hvad den potentielle årlige besparelse kunne være er sågar også meldt ud.

FCA’s udspil understreger, som det formuleres, at "en fusion ville sikre en bred og komplet mærke- og model-portefølje, hvilket ville sikre den nye koncern en fuld markedsdækning."

50:50-ejerskab

De to koncerner producerer og markedsfører i øjeblikket godt ti forskellige bilmærker. I FCA-lejren er således først og fremmest Fiat, men også Alfa Romeo og Maserati, mens Chrysler-siden, foruden Chrysler, også rummer først og fremmest Jeep.

Renault kommer ikke med så mange forskellige mærker, ud over Renault-mærket er det Dacia og Alpine.

FCA’s officielle forslag er, at de to, FCA og Renault, mødes i en egentlig fusion, hvor hver part er sikret halvdelen af ejerskabet. Et muligt samarbejde vil, set fra FCA-siden, være en fordel, fordi de så, over én nat, kan sikre sig viden og erfaring med hele elbil-verdenen. Her er FCA vitterligt bagud.

Og set den anden vej rundt kunne Renault få adgang til det nordamerikanske marked - her er satsningen foreløbigt ikke lykkes for franskmændene.

Desuden er det bydende nødvendigt for bilproducenter at arbejde sammen for at kunne overholde de stadig strammere CO2-krav ved at pulje fælles bilmodeller.

Men i sagens natur er der, ud over hurtig adgang til ny teknik, også mulige besparelser i en fusion. Og her taler vi altså langt mere end bare et fælles sekretariat. I FCA’s offentliggjorte oplæg er der sat beløb på den årlige besparelse: 37,5 milliarder kroner.

Hvem skal således lede den nye, mulige koncern? FCA har allerede sine tanker klar: Som bestyrelsesformand er udset John Elkann fra FCA-siden, mens Renaults Jean-Dominique Senard er udset til at være adm. direktør.

Nissan må komme til senere

Men hvad så med Nissan? Husk på, at der allerede nu eksisterer et samarbejde mellem Renault og Nissan, plus Mitsubishi i øvrigt.

Reanult ejer noget af Nissan, nemlig 43 procent, mens Nissan ejer noget af Renault, men dog en væsentlig mindre del. Og nok så afgørende: Renault har stemmeret i Nissans ledelse, men ikke omvendt.

Hvilken rolle, Nissan i givet fald skal spille, er ikke meldt nær så klart ud som samarbejdet FCA-Renault. Men det er klart, at samarbejdet først og fremmest skal etableres mellem Fiat Chrsler og Renault, mens vi må forstå, at Nissan, plus eventuelt Mitsubishi, først skal kobles på senere. For FCA er adgangen til elbil-teknologi afgørende; men her er Renault allerede stærke.

Hele udspillet til disse potentielt store ryk i den internatnioale bilverdens top kommer altså fra FCA og er allerede bekræftet af Renault med et, "vi arbejder videre på tankerne."

Nissan er ikke så lidt mere forbeholdne. I en kort meddelelse siger japanerne: "Vi har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt. Vi overvåger nøje diskussionen."