23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilbøllerne flyver forbi os lørdag

En gang sagde vi rally-cross. Nu er der gået smarte ord i den, så navnet på vildskaben RallyX med masser af ustyrlige hestekræfter på en blanding af asfalt og jordbane. Den nordiske elite er i Danmark i weekenden.

RALLYX Egentlig er det let: Tag en rallybil. Pump mange flere heste ned i den. Og luk den så ind på en lille bane med både jord og asfalt. Dét er RallyX på den korteste måde.

Løb: RallyX Nordic

Bane: Nysumbanen nær Hobro

Tidspunkt: 1. og 2. juni

Netop det der med både jord og asfalt er dét, der gør denne motorsport så vild. For på grusdæk kan bilerne ikke stå fast på asfalten. Og på slicks kan de ikke stå fast på jord.

Og idet vi husker, at bilerne har mange, m a n g e heste, kan det kun blive noget med megen fart og lille grip = bilerne skøjter omkring. Sidelæns, mere sidelæns - på skrå, en gang imellem på hovedet.

Dét: Grus og asfalt, mange hk og endnu flere er den simple opskrift på en motorsportsklasse, der har fået godt fat ude i Europa og ikke mindst i den nordiske serie. Alt det kommer til Danmark i den kommende weekend, RallyX Nordic er på besøg på Nysumbanen, der ligger mellem Nysum og Vebbestrup i Himmerland, ca. 12 km. nord for Hobro.

Klassen med mest fart hedder SuperCar, hvor der altså også er danske kørere med, nemlig Ulrik Linnemann i Honda og Dennis Rømer i Volkswagen.

Linnemann satser på at gentage sidste års finaleplads, ikke mindst fordi han føler sig i storform lige nu. Han siger:

- Vi har netop kørt de to første løb i RallyX Nordic 2019-serien. Det var et dobbelt-arrangement på legendariske Höljes-bane i Sverige. På førstedagen var jeg andenbedst i kvalifikations-heatene. Punkterede dog i semifinalerne og vinkede dermed farvel til finalen. Så på Nysum skal det være.

Den anden dansker i en raket med træk på alle fire og turbo er Dennis Rømer. Også han føler sig klar efter at have brugt vinteren til at genopbygge sin Volkswagen Polo 6R RX SuperCar:

- En ildebrand i motorrummet kostede mig et nedsmeltet ledningsnet. Men nu er vi klar til et comeback på hjemmebane i Nysum. Sidste år var jeg tæt på at score en finaleplads. Derfor er det mit mål i år.

Om sådan en Polo er hurtig? Dennis fortæller:

- SuperCar-racerne er blandt de hurtigste racerbiler - bare sammenlign den med hvad som helst. Efter 1,9 sekunder runder speedometret på min Polo de 100 km/t. De 560 hk og 820 Nm bliver overført via en 5-trins sekventiel gearkasse. Når først startlamperne er slukket, har jeg ikke brug for at røre koblingen. Et lille vip på gearstangen - så skifter den selv til et højere eller lavere gear.

Kan de, Linnemann og Rømer? Det hele starter i morgen lørdag den 1. juni - og i overmorgen ved vi, om det lykkedes. Nysumbanen hele weekenden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159|