23948sdkhjf

To nye centre i Pava-familien

Den 1. maj åbnede Pava centre i Viby og Mou.

UDVIDELSE Med opstart af to nye Pava-centre i Jylland er den 45 år gamle undervognskæde nu oppe på 59 centre. Kæden forventer at få endnu 2-3 nye centre på landkortet inden årets udgang.

Peder Fænø har overtaget det tidligere Viby Undervognscenter, som han har valgt at lægge om fra Tektrol til Viby Pava Center. Peder Fænø har efter 20 år i trælastbranchen ønsket at søge nye muligheder, og det er således blevet til et velfungerende undervognscenter, som han med stor glæde, interesse og gå-på-mod har slået dørene op for til både privat- og erhvervskunder.

Mou Pava Center i nærheden af Aalborg har tidligere været Pava Partner, men har nu valgt at starte som Pava Center. Mou Pava Center ejes af John Filipsen og Kalle Palsgaard, der ligeledes driver Joka Biler på samme adresse som Autopartner-værksted og med Bilsyn.

Fra Pava Produkter A/S siger marketingchef Tanja Kristensen, at leverandøren og kæden er stolt af at kunne udvide med to nye centre og glæder os over, at Pava nu kan servicere endnu flere kunder med den gode rustbeskyttelses-kvalitet.

- For os hos Pava Produkter A/S er det vigtigt at være der, hvor kunderne er og hvor rustbeskyttelse bliver efterspurgt. En større markedsandel betyder ikke, at vi trækker håndbremsen og hviler os, tværtimod giver det os energi og gejst til at udvikle os endnu mere, siger Tanja Kristensen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109