OMKOSTNINGER I ankenævn for biler er der ganske ofte sager på bordet, hvor bilejere til biler, hvor både reklamationsret og garanti for længst er udløbet, forventer fuld dækning af reparationsomkostningerne. Det får de ikke medhold i, men hvis missionen er at sætte en god håndfuld mennesker i arbejde hos bilforhandleren, bilimportøren, brancheorganisationen og hos ankenævnet, ja så er 400 kroner jo givet godt ud, fristes man til at sige.
Problemer med taktkæde
Eksempelvis behandlede ankenævnet medio marts 2019 sådan en sag. En kunde købte i november 2012 en fabriksny Opel Corsa. Kunden oprettede i januar 2019 en klage i Ankenævn for biler, hvor bilen havde kørt 63.000 km. I klagen oplyste kunden, at bilen i november 2018 ikke kunne starte og blev fragtet til indklagedes værksted. Værkstedet kunne konstatere, at taktkæden var sprunget fire tænder over som fordi taktkæden havde strakt sig. Dette udløste udgifter til fejlfinding og reparation på 12.500 kr.
Ud over at kunden, efter en rundringning til andre værksteder, mente at reparationsomkostningerne var alt for høje, mente kunden, at have krav på fuld kulancemæssig kompensation for sine udgifter. Kunden begrundede sidstnævnte med, at en taktkæde forventes at kunne holde hele bilens levetid, hvorfor der ikke er nogen løbende kontrol eller udskiftning. Derfor kunne denne fejl efter kundens opfattelse ikke betragtes som almindelig slid og vedligeholdelse. Der findes heller ikke nogen lampe i instrumenttavlen, som advarer, når kæden er blevet for lang.
Andre mærker yder fuld dækning
Kunden argumenterede videre med, at han ikke, efter motoren havde været startet, havde bemærket ujævn motorgang eller vedblivende støj fra taktkæden, som kunne være et tegn på, at der var problemer med taktkæden. Kunden påstod derfor, at taktkæden var blevet for lang på grund af produktionsfejl, som kunne medføre motorhavari. Videre henviste kunden til tilsvarende kædeproblemer hos et andet bilmærke, hvor bilimportøren havde ydet fuld kulance for det samme problem, hvis blot bilen har overholdt service uanset hvor service er udført.
Indklagede havde svaret kunden, at kulance er et værktøj, forhandleren kan bruge i tilfælde, hvor biler, der er serviceret hos det autoriserede værksted, får problemer.
Kundens bil var ikke serviceret i Danmark, hvilket var én af årsager til, at kunden ikke blev tilbudt kulancedækning. Forhandleren oplyste endvidere, at kulance ikke er noget man som kunde har ret til, men noget man som forhandler kan tilbyde sine loyale kunder.
Kunden argumenterede videre om, at sagen ikke drejede sig om servicering men om produktionsfejl samt at der ikke i de til bilen hørende service- og garantibestemmelser fandtes oplysninger om, at man ikke godkender kulance hvis service er udført udenfor Danmark eller at det er en forudsætning for kulancedækning, at service er udført hos sælger.
Ikke medhold i krav om kulancedækning
Kunden fik naturligvis ikke medhold og nævnet begrunder dette med at bilen er købt af kunden i 2012, og købelovens toårige reklamationsret dermed er udløbet.
Nævnet lægger endvidere som ubestridt til grund, at garantien tillige er udløbet. Kunden kan herefter ikke hverken i medfør af købeloven eller garantien rette et juridisk krav mod indklagede på grund af den skete skade.
Videre kan kunden ikke i en situation som den foreliggende støtte ret på den omstændighed, at indklagede tilbyder kulancemæssig dækning, hvis en række forudsætninger er opfyldt. Efter det oplyste opfylder kunden ikke disse forudsætninger og har heller ikke fremlagt dokumentation, der modbeviser dette.
Kulancedækning er dermed noget man som bilimportør eller bilforhandler efter eget valg kan vælge at yde.
Hvis man for at opnå kulancedækning opstiller en eller flere forudsætninger eller betingelser, skal bilejer dokumentere at han eller hun opfylder disse; f.eks. at service er overholdt på et autoriseret værksted eller at den korrekte olie er påfyldt. Der er ikke pligt til på forhånd i bilens service- og garantibestemmelser at oplyse om eventuelle betingelser for at opnå en eventuel kulance.
Vær opmærksom på forskellen mellem garanti og kulance. Garantigiver kan ikke inden for garantiperioden stille krav om, at en bilejer nødvendigvis skal have udført service på bilmærkets værksteder. Men omvendt må garantigiveren altså gerne stille denne betingelse for tildeling af kulance.
Kan klagegebyret hæves?
Selv om man ikke får ret, får man altså meget for 400 kr. Desværre kan ankenævnet ikke helt selv bestemme klagegebyrets størrelse.
Ankenævn for biler arbejder kontinuerligt for, at klagegebyret har så højt et niveau, som muligt og samtidig opfylder de gebyrkrav til godkendte private ankenævn, som Erhvervsministeriet har opstillet.
Det ligger Bilbranchen meget på sinde, at klagegebyret inden for lovgivningens rammer har så højt et niveau som muligt, for at nedbringe antallet af useriøse klager, der belaster både sekretariatets, organisationerne og ikke mindst virksomhederne i forhold til tid og økonomi.
Jura: For 400 kroner klage, tak
Undertiden kan Ankenævn for biler bruge tid på sager, som er åbenlyst grundløse. Derfor ønsker Bilbranchen DI, at klagegebyret har så højt et niveau som muligt for at nedbringe antallet af useriøse klager.