MILJØPÅVIRKNING Med 300 ansatte i Danmark og 122.000 totalt er BASF en storspiller på mange områder - ikke blot autolak, med Gasurit som sit lakmærke. Foruden at være nummer et i verden i kemi til autobranchen udvikler og producerer BASF også letvægtsdele til køretøjer samt helse- og landbrugsprodukter.
På Vores Autobranche fortalte nordisk direktør Mark Meier om BASFs miljøhensyn som en balance mellem også sociale og økonomiske forhold. Og på spørgsmål fra salen om de såkaldte mobile malerkabiner, der pt debatteres i Danmark, svarede Meier, at man ser en sådan udvikling i alle industrier mod større fleksibilitet og med outsourcing, dog under hensyntagen til miljøet.
Og netop i miljøets tegn fortalte BASF-direktøren om producentens autolak-produkter under betegnelsen Biomass Balance, der bliver fremstillet af fornybare materialer såsom bio-nafta, biogas fra organisk affald og vegetabilske olier.
På spørgsmål fra salen om den nye miljø-NCAP testmetode af nye biler svarede Mark Meier, at BASF præcist kan sige, hvor meget - eller lidt - producentens produkter belaster miljøet, modsat mange andre leverandører til autobranchen, når der skal tages hensyn til både produktion, logistik og bestanddelenes oprindelse og forarbejdning.
BASF tror på mobile malerkabiner
Lak-producenten producerer i mange led til autobranchen.