EFTERSYN Amerikanske Tesla vil ikke længere anbefale sine kunder at få lavet service efter bestemte intervaller. Årsagen er, at bilen selv finder ud af, hvornår den skal på værksted, når bremseklodser, ophæng og andre dele skal udskiftes, eller når bilen er løbet tør for motorolie eller bremsevæske. Det skriver det amerikanske tidsskrift The Drive.
Der er dog stadig elementer, som skal tjekkes med faste intervaller: Hjulophæng og hjulkalibrering sal efterses efter 15.000-20.000 km, bremsevæske hvert andet år og varmesystemets luftfilter også efter to år.
Elbiler er tungere end konventionelle biler og derfor skal flere undervognselementer også tjekkes med større hyppighed.
Omsætning falder med 50 pct.
Men det faktum, at der er betydelig færre sliddele i en elbil vil have en drastisk indvirkning på eftermarkedets evne til at tjene penge. Nye undersøgelser fra den britiske analysevirksomhed ICDP, som blev fremlagt i sidste uge i Berlin, hvor AutoBranchen Danmark deltog, viser, at elbiler vil føre til et fald i den samlede omsætning for hele eftermarkedet på 56 procent, hvis elbilerne når markedsandele på 50 procent.
Men samme analyseinstitut når frem til, at den andel ikke er lige om hjørnet. Tal fra det franske marked peger på, at andelen af rene elbiler i 2030 vil være på under 10 procent.
Tesla vil droppe servicetjek
En Tesla holder selv øje med, hvornår dele og væsker skal udskiftes og vil derfor droppe de obligatoriske serviceeftersyn.