23948sdkhjf

Sydjysk bilhus på to hjul

Autocentralen leverer fem Skoda’er til cykelholdene Team Waoo og Team Virtu Cycling som en del af et nyt partnerskab med cykelkoncernen Virtu Cycling Group.

BILFORHANDLER Virtu Cycling Group og Autocentralen indleder et nyt partnerskab. Partnerskabet sikrer, at cykelkoncernens to cykelhold, Team Waoo og Team Virtu Cycling, får fem nye teambiler, mens Autocentralen bliver synlige på bilerne og på cykelholdenes trøjer og får adgang til Danmarks største erhvervs- og cykelnetværk, Virtu Business Club.

Adgangen til businessnetværket er den væsentlige begrundelse for, at Autocentralen indleder samarbejdet med Virtu, men bilhusets vicedirektør lægger heller ikke skjul på, at det handler om kærlighed til cykelsport. Og så bliver Virtu-projektet ikke mindre interessant af Tour de France-starten i Danmark i 2021.

- Vi ser et kæmpe potentiale i Virtu Business Club, der med sine mere end 400 virksomheder er et spændende og attraktivt netværk, som vi glæder os til at bidrage aktivt til. Samtidig er det også et spændende cykelprojekt, som Virtu har gang i med begge cykelholdene, så en del af vores beslutning er bestemt også taget med hjertet, siger Autocentralens vicedirektør, Morten Bøhm Jørgensen, og tilføjer:

- Vi lever af at sælge biler, så vi glæder os selvfølgelig også over at få vist nogle af vores biler frem. Skoda er i forvejen meget synlige inden for cykelsport, så derfor var det oplagt at levere Octavia’er som Virtus teambiler.

Ud over de fem Skoda’er leverer Autocentralen også en Nissan Qashqai og en VW Crafter til brug for cykelkoncernen.

Autocentralen

Med otte afdelinger i Kolding, Haderslev, Vejen, Esbjerg, Vejle og Horsens er Autocentralen Sydjyllands største bilkæde.

Autocentralen er autoriseret forhandler og serviceværksted for Citroën, Honda, Hyundai, Nissan, Opel, Skoda og Volkswagen samt Audi servicepartner i Kolding, Esbjerg og Horsens.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094