23948sdkhjf

Se, ny Peugeot 208 – også som elbil

Nu kaster franskmændene sig for alvor ind i kampen om det voksende elbilsalg: Her er de første billeder af den nye Peugeot 208, der kommer med benzin-, diesel- plus elmotor.

 

ELBILSNYHED Den kan meget vel ende med at blive årets vigtigste nyhed i bildanmark: Den nye, helt nye Peugeot 208, som franskmændene netop har breaket de første billeder af.

Smart udseende – eller dynamisk design, som det hedder nu til dags – er det, man straks ser. Men det vigtigste, man ser ved den nye bil, er inden under: Elmotoren!

Og lad os tage det vigtigste med det samme, rækkevidden. Den er 340 km efter den nye, mere realistiske målemetode WLTP. Opladningstiden op til 80 procent er 30 minutter med en 100 kW-lader.

Elmotoren har en effekt på 136 hk, så da den nye bil tilhører B-segmentet, er der grund til at tro, at bilen er frisk på speederen. Og da 208 jo er en Peugeot, er der al grund til at tro, at bilen også har ganske sporty køreegenskaber.

Én oplysning fra franskmændene tyder på dette; nemlig at batteriet er placeret i bunden af bilen. Det sikrer bilen et lavt tyngdepunkt, hvilket er en forudsætning for både sporty, men også sikre køreegenskaber.

Og batteriet i bunden sikrer en anden vigtig egenskab: At der er plads i både kabine og bagagerum. Især det sidste slås adskillige elbiler mod.

Dertil benzin og diesel

Men stop stand: Der er andet vigtigt blandt de første oplysninger om den nye bil: At den også fås med benzin og diesel i tanken. Tre varianter af den kendte 3-cylindrede 1,2-liters benziner med henholdsvis 75, 100 og 130 hk. Dertil en diesel, 4-cylindret 1,5-motor med 100 hk.

Og selv om el-varianten med navnet e-208 er vigtig i den store sammenhæng, er der næppe grund til at tvivle på, at det er på benzin, at ny 208 skal løfte den i første opgave for importøren Interdan og de mange forhandlere: At blive Danmarks mest soglte bil.

Bilen har verdenspremiere på den kommende udstilling i Genève – her er åbent i dagene 7. – 17. marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22