23948sdkhjf

FDM: Forbud mod benzinbiler har social slagside

Familier på landet med lave indkomster vil blive klemt af Enhedslistens forbud mod benzinbiler, mener FDM.

KLIMAPLAN Enhedslistens forslag om at hæve prisen på benzin- og dieselbiler og indføre et forbud mod salg af nye biler frem mod 2025 er socialt skævt, politisk umuligt og uden hold i virkeligheden.

Sådan lyder det fra Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Enhedslisten kommer til at straffe alle dem, der bor i provinsen og har et stort kørselsbehov for at kunne komme på arbejde, men ikke har råd til at købe en elbil.

- De vil blive hårdt ramt økonomisk, siger Torben Lund Kudsk.

I et stort klimaudspil vil Enhedslisten for at fremme den grønne omstilling gøre det dyrere at købe benzin- og dieselbiler samt forbyde salget af nye biler i henholdsvis 2025 og 2022.

Konkret vil Enhedslisten annullere flere af de seneste nedsættelser af registreringsafgiften. Samtidig bliver afgifter på diesel og benzin hævet.

Til gengæld vil man kunne få 50.000-100.000 kroner i støtte, hvis man køber en elbil mellem 2020 og 2025.

Torben Lund Kudsk mener, at det i praksis vil være umuligt for Danmark alene at forbyde salg af benzin- og dieselbiler, da det er et EU-spørgsmål.

Samtidig mener han, at partiet i sit forslag slet ikke har taget højde for det kørselsbehov, mange almindelige danske familier har.

Han anerkender dog, at Enhedslisten har en vision for at få Danmarks bilpark omlagt til en grønnere.

- Vi skal i gang så hurtigt som muligt, for det bliver dyrere, jo længere vi venter.

- Problemet med udspillet er, at de, der bor på landet og skal køre langt, ikke har penge til at købe en elbil til 400.000-500.000 kroner, så de kan ikke være med, siger Torben Lund Kudsk.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11