INDTJENING Værkstederne i Quickpot-kæden har allerede glæde af Hydrives brint-
rensemaskiner. Og ligeledes Speedy-kæden under Mekonomen i Sverige. Vognmænd og kommuner har oplevet renere forbrænding og op til 15-20 procent sænket brændstofforbrug i deres vognpark, og FDM har sagt god for Hydrives brintrens-metode efter egne interne test. Senest har Force Technology testet og blåstemplet Hydrive brintrens-maskinernes effekt. Så der er hul igennem hos den blot fire år gamle autobranche-virksomhed, Hydrive, der nu lancerer et leasingkoncept af sine maskiner til de danske værksteder. Bag virksomheden står udvikleren Uffe Lauge Jensen, som mange vil kende fra Lauge Jensen motorcykler med egenudviklet indsprøjtningssystem, som blev verdens første med Euro4 godkendelse, samt kompagnonen Henrik Kjærgaard Clausen. Motor-magasinet er taget på besøg i Hedensted ved Horsens for en snak om virksomheden og indehavernes forventninger og mål for fremtiden.
- Vores mission er grøn, nemlig at sænke forureningen på den eksisterende bilpark, og gøre brintrens til et anerkendt produkt, der vil mindske udskiftninger af partikelfiltre og EGR-ventiler, som reelt er lappeløsninger på NOx og partikler. Vi har et highend produkt med egne patenter, som konkurrenter nu gerne vil efterligne. I samarbejde med værkstederne vil vi give samarbejdspartnere og ejere af køretøjer gode oplevelser, siger Uffe Lauge Jensen.
Hilser elbiler velkommen