23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hvornår er læder læder?

JURAKLUMME: Må en sælger kalde kunstlæder for læder, og er den slags sædvane i branchen?

MATERIALER Der har i denne rubrik gentagne gange været skrevet om konsekvenser ved annoncer med fejlagtige beskrivelser af bilmodel, udstyr, årgang osv. Jeg har også ved alle disse lejligheder opfordret forhandlere og sælgere til at være omhyggelige, når de beskrev bilerne og herunder i særdeleshed, når de beskrev det udstyr, som bilerne indeholder - eller skulle indeholde.

Jeg vil nu føje et punkt til den føljeton. Hovedspørgsmålet i den sag jeg vil omtale må siges at være, hvornår læderindtræk er læderindtræk. I min optik, og - vil jeg tro - i de fleste kunders optik, kan der vel næppe være tvivl om det spørgsmål, for læder er vel læder.

Det har jeg så erfaret åbenbart ikke altid er tilfældet, og i nogle forhandleres optik kan læder i hvert fald gradbøjes.

En fire år gammel Mercedes Benz C-klasse var annonceret til salg hos en nyvognsforhandler af et andet mærke. Annonceteksten var ganske udførlig og alle de specielle Mercedes detaljer var nævnt i beskrivelsen af bilen. Herunder var det også nævnt, at den havde LÆDERINDTRÆK. Det var netop fremhævet ved brug af store bogstaver. En kunde købte den pågældende bil for knapt 390.000 kr., hvilket formentlig var i overensstemmelse med markedsprisen på købstidspunktet.

Kunde blev overrasket
Et par måneder efter købet var bilen på værksted hos en Mercedes Benz forhandler, og i den forbindelse blev der udskrevet en udstyrsliste på, hvad bilen oprindelig var leveret med. Det fremgik af denne liste, at bilen havde betræk af "artico man-made leather", eller sagt på almindeligt dansk, kunstlæder.

Den oplysning overraskede kunden, som derfor reklamerede til sælgerfirmaet, som afviste klagen, hvorfor sagen endte i Ankenævnet.

Sælgeren afviste klagen primært af to grunde, hvoraf den ene måske er særlig interessant. For det første begrundede han det med, at kunden havde set og prøvet bilen og i den forbindelse måtte have vurderet bilen og udstyret.

For det andet og nok så interessante gjorde forhandleren gældende, at det var helt almindeligt i branchen, at man ikke sondrede mellem kunstlæder og ægte læder. Faktisk gik man så vidt som til at hævde, at der forelå en branchemæssig sædvane, hvorefter betegnelsen læderindtræk anvendes om både ægte læder og kunstlæder.

Ved afgørelsen i nævnet var der dog ikke megen tvivl hos nævnsmedlemmerne. Læderindtræk kunne kun betyde, at det var indtræk af ægte læder. Anvendelsen af udtrykket "læderindtræk" var derfor egnet til at give indtryk af, at bilen var udstyret med sæder i ægte læder, hvilket en forbruger herefter må have berettiget forventning om, at bilen har som udstyr.

Eftersom indtrækket var af kunstlæder, forelå der en mangel ved bilen, som kunne begrunde et afslag i købesummen. Nævnet fandt at afslaget passende kunne sættes til 15.000 kr.

Skal kunne stole på oplysningerne
Hvad så med forhandlerens bemærkninger om, at kunden jo havde besigtiget og prøvekørt bilen inden købet?

Det skal hertil bemærkes, at en forbruger ikke har nogen undersøgelsespligt i et forbrugerkøb.

Forbrugeren skal som udgangspunkt kunne stole på de oplysninger, der er givet af sælgeren, herunder i annoncer. Det fremgår af Købelovens §77b, at en køber ikke kan påberåbe sig en mangel, som han var eller måtte være bekendt med ved aftalens indgåelse. Det betyder at det kun er forhold, som køberen ikke kan undgå at have bemærket, som falder ind under den bestemmelse.

Udseendet af betrækket var ikke af en sådan karakter, at klageren måtte have været bekendt med, at det var kunstlæder, og derfor kom indklagede ikke igennem med den indsigelse.

Nogen vil måske bemærke, at jeg i mine formuleringer om denne sag, ikke har kunnet skjule en vis undren - eller måske forargelse. Det skyldes bl.a. at jeg i forbindelse med denne sag har talt med adskillige bilsælgere. En del har faktisk givet udtryk for, at de ikke sondrede mellem læder og kunstlæder - plastic kunne det såmænd også være - bare det havde en form for læderlook.

Ægte læder koster 43.000 kr. ekstra
Det undrer mig. Som sagt indledningsvis er læder vel læder og kunstlæder er - plastic, eller i hvert fald noget andet kunstigt. Der er jo intet galt i at montere kunstlæder i en bil, man skal bare ikke sælge det som læder.

I udstyrsbeskrivelsen fra Mercedes Benz sondrer man jo også netop mellem kunstlæder "artico" og læderindtræk, som kostede ca. 43.000 kr. ekstra fra ny.

Jeg ved at også andre importører har set sig nødsaget til at præcisere, at det såkaldte læderindtræk, dellæder, og lign. rent faktisk ikke var læder, men kunstlæder eller plastic.

Jeg vil med omtalen af denne afgørelse opfordre til, at sælgerne er omhyggelige og korrekte med at oplyse hvilken type indtræk der er i en bil. Ikke alt der ligner læder er læder, og det kan altså godt komme til at koste.

For en god ordens skyld skal jeg måske nævne, at udover afslaget på 15.000 kr. blev forhandleren også pålagt omkostningerne til ankenævnet med 10.000 kr. plus moms.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02