Hvis en kunde skylder dig for eksempel 10.000-20.000 kroner på en ubetalt faktura, sender du så kunden til inkasso? Eller forsøger du at få pengene hjem via en retssag? Mange vælger helt at droppe sagen og tage tabet, men det er ikke altid den bedste løsning, lyder det fra SMVdanmark..
- Sager med en værdi under kr. 50.000 kan enten anlægges som en såkaldt ”småsag” ved den almindelige byret eller køres gennem som en inkassosag ved fogedretten, hvis ikke skyldneren har indsigelser mod kravet. Begge dele kan virksomheden selv gennemføre uden advokat, hvis man ønsker det, siger chefjurist Peter Andersen fra SMVdanmark.