23948sdkhjf

Tesla vil massefyre efter sværeste år nogensinde

Elbilproducenten Tesla vil afskedige syv procent af sin arbejdsstyrke efter et hårdt fjerde kvartal.

PRODUKTION Elbilproducenten Tesla vil fyre syv procent af sin arbejdsstyrke. Samtidig skriver Tesla, at resultaterne for fjerde kvartal er lavere end for tredje kvartal.

Det skriver selskabet på sin officielle blog.

- Som vi alle har oplevet, så var sidste år det mest udfordrende i Teslas historie. Takket være vores store indsats var det også det mest succesfulde år i Teslas historie, skriver selskabets chef, entreprenøren Elon Musk, på bloggen.

Han understreger, at Tesla har leveret næsten lige så mange biler i sidste kvartal af 2018, end de gjorde i hele 2017.

I fjerde kvartal har Tesla givet overskud, men mindre end i tredje kvartal, fortsætter Elon Musk. Derfor annoncerer han også, at syv procent af arbejdsstyrken vil blive afskediget.

- Til dem, der forlader os, tak for alt I har gjort for at fremme vores mission. Jeg er dybt taknemmelig for jeres bidrag til Tesla. Vi ville ikke være, hvor vi er i dag, uden jer, skriver Elon Musk.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156