Strammere regler for nybilsforhandlere

JURA For at tage det sidste først så er der en tendens til, at vilkårene for nybilforhandlerne kommer til at omfatte en række nye forretningsområder. Der er både tale om forretningsområder, som hidtil har været håndteret af forhandlerne selv, f.eks. brugtbilsalget, og forretningsområder der er helt nye, f.eks. mobilitetskoncepter, GDPR, koncepter for onlinesalg, koncepter for alternative drivmidler og forbundne biler.

Der er mange gode grunde til at indrette samarbejdet mellem leverandør og forhandler på fremtiden og ny lovgivning. Men nogen vil føle det som en begrænsning af egne udviklingsmuligheder.

Generelt bliver der også stillet øgede krav til de "klassiske" vilkår som eksempelvis standarder, krav til forhandlerens økonomi, brugen af vejledende priser, deling af kundedata og leverandørens ret til direkte salg. Men også regler om bod, erstatning og eskaleringsprocesser er i spil.

Direkte salg
Det er helt sædvanligt, at en leverandør forbeholder sig ret til at sælge direkte til særlige kundetyper eller større kunder. Der er forskel på i hvilket omfang denne ret består og der er forskel på, hvordan den rent faktisk udnyttes.

I Bilbranchen kan vi se en tendens mod, at kredsen af kunder, til hvem der kan sælges direkte, udvides og i nogle tilfælde ses eksempler på, at leverandøren i realiteten har mulighed for at "hjemtage" hele B2B-salget.

Direkte salg til kunder ind i forhandlerens ansvarsområde har sammenhæng med det salgsmål forhandleren påtager sig, bliver målt på og skal opfylde for at beholde sin kontrakt.

Vejledende priser
Vejledende priser er også helt sædvanligt forekommende på reservedele, udstyr og værkstedsydelser. Nyt er det derimod, at leverandører ønsker at gøre brug af muligheden for at fastsætte maksimale priser.

Anvendelse af vejledende eller maksimale videresalgspriser over for forhandlere er som udgangspunkt lovligt og i overensstemmelse med EU-gruppefritagelsen.

Det er dog en forudsætning, at der ikke på grund af pres eller incitamenter fra leverandøren reelt er tale om mindstepriser eller faste salgspriser.

Det konkurrenceproblem, som en leverandør, der benytter sig af maksimale og vejledende priser, skal passe på, er risikoen for, at den maksimale eller vejledende pris kommer til at fungere som fikspunkt for forhandlerne og følges af dem alle eller størsteparten af dem, og/eller at maksimale eller vejledende priser kan svække konkurrencen.

Bod
Inden for kontraktretten er det normalt, at en part, der har lidt et økonomisk tab på baggrund af den anden parts misligholdelse, har krav på erstatning.

Konstruktionen hviler på det almindelige princip efter dansk ret, at en ansvarlig skadevolder skal erstatte det tab, modparten har lidt.

Ofte kan det dog være i begge parters interesse, at fiksere erstatningens størrelse, så man undgår lange og omkostningstunge tvister herom. Et system med betaling af bod, hver gang der sker en overtrædelse af en forhandlerkontrakt, kan imidlertid blive en ganske byrdefuld forpligtelse for forhandleren, idet systemet også omfatter selv ganske bagatelagtige overtrædelser, der reelt ikke medfører et økonomisk tab for modparten.

Det er inden for kontraktretten generelt derfor også almindeligt forekommende, at bod først pålægges efter en eller flere forudgående advarsler eller i gentagelsestilfælde.

Sammenkædning af produkter
Der indføres også i stigende grad nye incitamentsstrukturer hvor eksempelvis forhandlernes bonus eller lagerrente kædes sammen med evnen til at formidle en bestemt finansiering eller forsikring til kunderne.

Den slags aftaler rejser nogle potentielle konkurrenceretlige og markedsføringsmæssige problemstillinger.

Med hensyn til konkurrenceretten kan en sammenknytning af separate ydelser (f.eks. rentefrihed og formidling af finansiering) udgøre en begrænsning af konkurrencen.

En sammenknytning mellem to aktiviteter, som i princippet er uafhængige og ikke automatisk har et konkurrencebegrænsende formål, kan dermed være skadelig for de normale konkurrencevilkår ikke blot på ét, men to markeder, f.eks. både markedet for bilfinansiering og markedet for salg af nye biler.

I relation til markedsføringsloven kan reglerne om forhandlerpræmiering komme i spil, ligesom et incitament til at formidle bestemte tillægsprodukter som f.eks. en forsikring ikke må indebære en risiko for usaglig vejledning af køberen, som skal have mulighed for at træffe sin afgørelse om valg af forsikringsprodukt på et sagligt og oplyst grundlag.