2019 skal stå i den grønne energis tegn

BRINTBRANCHEN Der blev gennemført gode tiltag i det forgangne år, men mange store opgaver er blevet udskudt. Vi fik et bredt energiforlig på plads, hvilket er meget positivt, men vi er meget langt fra målet, og selv om statsministeren sagde mange fornuftige ting om klimaet i sin nytårstale, så haster det med at få igangsat konkrete initiativer. Ikke mindst når det gælder transport og energilagring.

Når vi ser tilbage, er energiforliget klart det forgangne års positive højdepunkt. Det skaber ro om rammerne for energipolitikken i de kommende år, og der er mange gode elementer i aftalen. Men det er utroligt ærgerligt, at de oprindelige planer om en samlet klimaaftale ikke blev til noget. Især på transportområdet havde vi håbet på en styrket indsats. Jeg er naturligvis glad for, at brint- og brændselscellebiler fortsat er afgiftsfritaget, men vi har brug for en stærkere politisk indsats for at sikre de rammevilkår, der er nødvendige for omstillingen af hele transportsektoren. Derfor er det også afgørende, at Danmark i 2019 lancerer tiltag, der gør lastbiler, busser, tog, skibe og ikke mindst fly mere klimavenlige.

Transportsektoren er det dog ikke det eneste område, som ikke har fået den nødvendige politiske opmærksomhed. Vi sakker bagud på nogle af de vigtigste områder i forhold til den grønne omstilling af energisektoren, ikke mindst hvad angår konvertering og lagring af grøn energi. Vi er uhyre dygtige til at producere grøn energi i Danmark. Men omstillingen hænger ikke sammen uden lagring, så derfor er det absolut afgørende, at vi får udviklet konverterings- og lagringsmuligheder for den grønne energi. Hvis det skal lykkes at skabe et bæredygtigt energisystem, bliver vi nødt til at fokusere mere på, hvordan energien kan gemmes og overføres til andre sektorer.

Statsministeren taler om behovet for handlekraft i klimaindsatsen. Det ser vi frem til. For sandheden er, at selvom lagring af grøn el er et selvstændigt element i regeringsgrundlaget, og PSO-aftalen indeholder planer om en analyse af rammevilkårene for de elektrolyseprocesser, der netop er afgørende for at kunne lagre energien og binde energisystemet sammen, er der intet sket. Regeringen glemmer desværre sin egen dagsorden, og det er utroligt ærgerligt, for lagring og konvertering kommer kun til at blive vigtigere i fremtiden.

Jeg er dog håbefuld for det nye år: Den grønne omstilling står i toppen af den politiske dagsorden, og det med rette, for det haster. Derfor er jeg overbevist om, at lagring og konvertering bliver centralt i energipolitikken i 2019. Det er nøglen til at sikre den samlede omstilling af energisystemet.

Godt nytår!

Tejs Laustsen Jensen,
direktør i Brintbranchen