23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

BILTEST FOR PROFFER: Ford Focus Titanium 1.0

Genlæs testen af Ford Focus, der netop er kåret til Årets Bil 2019: Ingen hokus pokus med den nye Ford Focus. Bilen er stadig klassens mest velkørende og nu med masser af sikkerhedsudstyr. Men kan den klare sig i konkurrencen?

GOLFKLASSEN Den har været længe undervejs, den nye Focus, mellemklassebilen med de suveræne køreegenskaber pakket ind i diskret, måske endda kedeligt design. Bagfra er det i hvert fald svært at skelne mellem en koreaner - hvis man da ser bort fra, at navnet FOCUS står med store typer.

Men når man først sidder bag rattet, bliver man hurtigt mindet om, hvorfor Focus, siden dens fremkomst i 1998, har vakt begejstring for at være den bedst kørende bil i klassen. Og det er den stadig.

Uanset om man er fører- eller bagsædepassager, kan man glæde sig over, hvor lydløst bilen smyger sig omkring selv de barskeste sving. Bilens 3. gear har altid været manges yndling. Her er der perfekt balance mellem rå kraftoverførsel og famileagtig komfort. I forhold til forgængeren kan man måske anføre, at grundmodellen - her den lidt bedre udstyrede Titanium - ikke er helt så sporty som den seneste version fra 2014.

Det er helt fortjent, at bilen er nomineret til Årets Bil. Spørgsmålet er, om den velanskrevne Golf er for stor en mundfuld?


STYRKER & SVAGHEDER

✔ Køreegenskaber

✔ Sikkerhedsudstyr

✔ Støjniveau

÷ Design

÷ Kun 2 års basisgaranti

÷ Hård plastic i interiør


MEKANIKEREN SKAL VIDE:
Focus er den første bil bygget på Fords helt nye C2-platform, som har en helt ny karrosseristruktur, der bl.a. øger stivheden. Således er vridningsstabiliteten øget med 20 procent i forhold til den udgående Focus, og stivheden i de enkelte samlinger i undervognen er øget med op til 50 procent. I forbindelse med bilens samleproces presses skum i våd form ind i hullerne i den bageste del af karrosseriet, hvorefter det tørrer og udvider sig i varmen fra processen, der får bilens lak til at tørre. Igen for at øge stivheden.

Motorerne er de velkendte og prisbelønnede EcoBoost, som inkluderer turboladning, højtryksindsprøjtning og dobbelt-uafhængig variabel knastaksel-styring.

Blandt nyhederne i den nye Focus er bredere arbejdsområde for den variable knastakselstyring, optimeret cylinderturbulens og højere kompressionsforhold for mere effektiv forbrænding. De kammer-kølede stempler med stempelringe med lav friktion er udviklet for at reducere den energikrævende friktion i motoren. De uafhængige hjulophæng er forsynet med adaptive støddæmpere.

SÆLGEREN SKAL VIDE:

Focus’ bedste salgsargument har alle dage været klassens bedste køreegenskaber. Og det er forsat bilens stærkeste kort. Dertil kommer en i bogstaveligste forstand uhørt lydløs og støjfri køreoplevelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|